Kvinde fik rygbrud, da hun løftede et-årigt barnebarn

Forleden tilså jeg en 65 årig kvinde, der havde haft et meget smertefuldt rygbrud (sammenfald i lænden) nogle måneder forinden, efter hun havde løftet sit et-årige barnebarn. Hendes sag understreger hvor vigtigt det er ikke at stoppe knoglebehandlingen.

Hun havde, - trods stærk smertestillende medicin, - fortsat mange smerter, som forhindrede hende i at have en god livskvalitet. Hun havde for 2 år siden fået Alendronat for knogleskørhed, men stoppede efter et halvt års behandling  pga. sure opstød. En ny  knogleskanning viste svær knogleskørhed (den såkaldte T-score var under -3) og en sammenligning med en skanning foretaget to år tidligere havde hun haft et knogletab på 6 pct., hvilket er noget mere end forventet.

Kvinden var ked af, at hun ikke havde rådgivet sig med egen læge med henblik på en anden behandling tidligere. Hun er nu sat i knogleopbyggende behandling i 2 år - en behandling til ca. 50.000 kr. pr. år. Denne dyre behandling kunne måske have været undgået, hvis kvinden havde fået en andeni medicin tidligere, og væsentligt kunne kvinden have haft en meget bedre livskvalitet uden et smertehelvede.

Når en patient får konstateret knogleskørhed startes - i samråd med en læge - medicinsk behandling sammen med kalk og D-vitamin-tilskud. Ca 100.000 danskere er i behandling for knogleskørhed, og ca. 90.000 får Alendronat, der tilhører gruppen af såkaldte bisfosfonater.

Skal tages oprejst

Alendronat er den tablet, læger i dag skal vælge til behandlingen af knogleskørhed. Kun hvis Alendronat ikke tåles kan en læge søge tilskud til anden behandling. Denne beslutning blev taget af Sundhedsstyrrelsen i 2012. Det gælder dog ikke for de patienter med den sværeste form for knogleskørhed.

I Danmark er den hyppigst anvendte medicin til forebyggelse af knoglebrud således Alendronat, som er meget velafprøvet og effektivt. Alendronat har været på det danske marked siden 1996. Alendronat skal, for at det har en virkning, tages fastende en gang om ugen med et stort glas vand – og der skal gå mindst en halv time, før man spiser morgenmad.

Man skal ikke lægge sig ned efter indtagelse af tabletten, da tabletten så kan glide op i spiserøret og give irritation. Bivirkninger til Alendronat i form af irritation i maven, led og muskelsmerter ses hos op mod 10 pct. og er hyppig årsag til, at kvinder stopper med at tage medicinen.

Det man kan forvente med Alendronat er en reduktion i risikoen for nye knoglebrud i ryggen (også kaldet sammenfald) med ca. 50 pct., reduktion af brud i lårbenet på ca 40 pct. og for underarmsbrud på ca 20 pct. Selvom medicinsk behandling er startet i samråd med en læge med det formål at bremse nedbrydningen af knoglerne og forhindre knoglebrud er det alligevel 4 ud af 10 med knogleskørhed, som vælger at stoppe med den behandling, der ellers kunne mindske risikoen for knoglebruddene.

Andre muligheder hvis du ikke kan tåle Alendronat

Det er et stort problem, når patienterne dropper ud af deres behandling, fordi det øger risikoen for knoglebrud markant. Langt de fleste stopper pga. bivirkninger og det er meget vigtigt at du som patient er bevidst om at der findes andre behandlingsmuligheder af knogleskørhed, hvis du ikke kan tåle Alendronat.

En ny undersøgelse blandt 1.062 danske patienter med knogleskørhed viser, at hver tredje (34 pct.), som har afbrudt behandlingen, er stoppet pga. bivirkninger ved medicinen. Yderligere viser undersøgelsen, at lidt flere end hver tredje (37 pct.) af de patienter, som er stoppet med at tage deres medicin, ikke har talt med deres læge, inden de afbrød behandlingen.

Dertil kommer, at hver ottende (16 pct.) lægger medicinen på hylden, selvom deres læge direkte har frarådet dem det. Disse tal er naturligvis meget bekymrende. Uden behandling vil knoglenedbrydningen fortsætte og jeg kan kun anbefale, at patienter der oplever bivirkninger tager kontakt med deres læge for at skifte behandling – der er i dag så mange andre muligheder, at det er meget få der ikke kan behandles.