Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...

50 årig fik klamydia efter netdating

50 årig fik klamydia efter netdating

Da vi for mange år siden stort set fik udryddet gonoré, gav Vor Herre os en ny bakterie – klamydia – at slås med.

Den forekommer hos ca. 10 procent af unge piger og drenge, og vi poder flittigt alle unge kvinder for klamydia uanset, hvad de søger læge for. Også alle, som søger abort, bliver podet.

En voldsom, ubehandlet klamydia infektion kan give anledning til regulær underlivsbetændelse med aflukning af æggelederne, som fører til sterilitet. Infektionen kan i sjældne tilfælde også sprede sig op mod leveren, så man får smerter som simulerer galdeblærebetændelse (såkaldt Fitz-Hugh-Curtis syndrom).

Sygdommen er dog ikke forbeholdt teenagere, hvilket nedenstående eksempel viser.

En ca. 50-årig kvinde opsøgte mig p.g.a. smerter og udflåd. Hun menstruerede stadig, om end lidt mere sjældent end før.

Hun var blevet skilt for et par år siden og brugte en del tid på net-dating. Da hun ikke behøvede at være bange for at blive gravid, glemte hun ofte ’sikker sex’, fordi hun ikke var helt ædru, når hun hyggede sig.

Nu havde hun haft gener i 14 dage efter en heftig nat med en noget yngre mand ca. tre uger før.

Ved den gynækologiske undersøgelse var hendes livmoderhals ildrød og irriteret, og der var rigeligt, ildelugtende udflåd. P.g.a. forhistorien blev hun podet for klamydia og gonoré, hvilket jeg rutinemæssigt gjorde med en enkelt podepind. Og på forventet efterbevilling fik hun recept på 1 gram Zitromax, som er standardbehandlingen for klamydia-infektion.

En lille uge senere kom svaret og var som ventet positivt. På det tidspunkt havde hun det ok igen.

Hun spurgte, hvornår hun skulle testes igen, og jeg måtte fortælle, at der faktisk skal gå 12 uger, før man kan pode for klamydia igen. Jeg anbefalede hende kondom ved fremtidige ’one-night stands’.

Moralen er: Man bliver aldrig for gammel til at få klamydia.

Brækkede lårbenet af at rejse sig op
Bevæg dig og få det bedre
 

Comments 4

Gæst - henrik on lørdag, 22. februar 2014 16:55
henrik

ad for satan..

netdating
netdating

ad for satan.. [url=http://www.datingher.dk/netdating/]netdating[/url] netdating
Gæst - Simon on onsdag, 12. august 2015 01:08
Bvadr

Ulækkert. Der findes dog heldigvis en del Datingsider, der går ret meget op i, hvem deres bruger er.

Ulækkert. Der findes dog heldigvis en del Datingsider, der går ret meget op i, hvem deres bruger er.
Gæst - Nielsen on onsdag, 12. august 2015 01:09
http://finddating.dk/
Gæst - Christine Felding on onsdag, 12. august 2015 10:09
Gynækolog

Nu er det ikke alle, som har symptomer på chlamydia, ofte er det et tilfældigt fund og jeg kan ikke se, hvordan en datingside skulle kunne forhindre det.
Til gengæld viser det jo hvor vigtigt det er at bruge kondom, når man får en ny partner!

Nu er det ikke alle, som har symptomer på chlamydia, ofte er det et tilfældigt fund og jeg kan ikke se, hvordan en datingside skulle kunne forhindre det. Til gengæld viser det jo hvor vigtigt det er at bruge kondom, når man får en ny partner!
Already Registered? Login Here
onsdag, 11. september 2024

Captcha Image