Voksne Bloggere
Behandling for lavt stofskifte behøver ikke at være livslang
Behandling mod for lavt stofskifte med skjoldbruskkirtel-hormoner er ofte livslang, men kan nogle gange afbrydes.
For et års tid siden så jeg en 32 årig kvinde, som blev henvist med henblik på behandling med skjoldbruskkirtelhormonet trijodthyronin (forkortet T3) mod lavt stofskifte.
{snippet start}
Kvinden var allerede i behandling med et andet mildere skjoldbruskkirtelhormon thyroxin (forkortet T4), men havde gennem et halvt år ikke haft det alment godt, var træt og havde i dagligdagen ikke det nødvendige overskud, til trods for at stofskiftet målt i blodprøverne var normalt.
Hun havde på daværende tidspunkt fået T4-midlet Eltroxin gennem ca. et år pga. lavt stofskifte. Behandlingen med Eltroxin var startet hos egen læge (hvilket den stor set altid bliver). Patienten var meget velorienteret og mente, at hun skulle have T3 behandling som supplement til Eltroxin behandling. Hun havde læst bøger og artikler på nettet om behandling af stofskiftet.
Når vi vurderer patienter, der skal have supplerende behandling for stofskiftet, er det jo vigtigt om grundlaget for behandlingen overhovedet er til stede! Og lige så vigtigt er at undersøge om patienten fejler noget andet, der skal behandles sideløbende! Min patient fejlede ikke noget andet.
Patienten havde født en søn ½ år før hun begyndte på Eltroxin-behandlingen. Det lave stofskifte var målt, da hun havde alle symptomer på lavt stofskifte (bl.a. følelse af træthed og initiativløshed, tung i kroppen, kuldskær, øget søvnbehov, initiativløs, ondt i musklerne og træg afføring). Stofskiftet var lavt på daværende tidspunkt – det kunne jeg let konstatere ved at se på de gamle blodprøver.
En lille del af kvinder, der har født børn, udvikler en slags betændelsesagtig tilstand i skjoldbruskkirtlen i månederne efter fødslen. Det medfører dog som regel ikke symptomer i halsen (hvor skjoldbruskkirtlen sidder).
Det der sker er at alle stofskiftehormoner fra kirtlen tømmes ud i blodbanen og man får forhøjet stofskifte (typisk 3-6 måneder efter fødslen og varer 1-2 måneder), men det mærker mange ikke, da symptomerne kan være lette.
Derefter kommer en restitutionsfase, hvor skjoldbruskkirtlen kommer sig igen og ikke kan danne tilstrækkeligt hormon. I denne fase, som typisk forekommer 4-8 måneder efter fødslen og varer i 4-6 måneder, er stofskiftet lavt. Her er symptomerne oftere mere fremtrædende.
Trætheden samt ovenstående symptomer var netop det, der fik min patient til lægen.
Oftest kommer kirtlen sig dog helt af sig selv og det er ikke nødvendigt med behandling.
Min vurdering af patienten var, at hun højst sandsynligt havde haft denne tilstand, der kaldes postpartum thyroiditis (reaktion i kirtlen efter fødslen) og jeg foreslog hende et forsøg, hvor vi stoppede Eltroxin behandling under samtidig tæt kontrol af blodprøverne for stofskiftet.
Jeg så hende forleden dag - et år efter stop af behandling med Eltroxin og efter at alle de mellemliggende blodprøvekontroller havde vist et normalt stofskifte.
Kvinden havde det rigtigt godt og slap således ud af en mulig livslang behandling. Det er ikke forkert at starte med Eltroxin behandling i forbindelse med postpartum thyroiditis (men sjældent nødvendigt), men det er rigtigt vigtigt at vide, at man ved denne sygdom har mulighed for at stoppe behandling igen – i al fald gøre et forsøg.
Kvinden havde såkaldt positive antistoffer mod kirtlen og jeg anbefalede hende kontrol af stofskiftet én gang årligt hos egen læge eller ved eventuelle symptomer på lavt stofskifte.
{snippet pagead}
Hun blev også orienteret om, at der er risiko for at sygdommen kan komme tilbage efter endnu en fødsel.
Hvorfor fik kvinden det så godt? Ja, det er svært direkte at svare på. En mulighed er, at hun ikke kunne tåle indholdsstofferne i tabletterne. En anden mulighed er at kvindens egen produktion af hormoner havde en lidt anden fordeling i kroppen end når det tilføres udefra som tabletter. Tiden læger meget.
Til slut skal jeg nævne at de fleste med lavt stofskifte ikke kan tages ud af behandlingen, da skjoldbruskkirtlen er holdt op med at virke og ikke danner de livsnødvendige hormoner længere. Stort set alle kan behandles med T4 alene og kun ganske få har brug for supplerende T3 behandling.
When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.
Comments 1
Jeg er 69 år - plaget af blærebetændelse - i gang med 3. Antibiotika kur efter dyrkning af urineprøve. Har mindre udposning i skeden nedsunken vaginavæg eller/ogtarm. Lægen har set på det tidligere men mente ikke der skulle gøres noget. Jeg har blærebetændelse cirka 2 gange per år men denne gang er den svær at behandle... Får vagifem den lave dosis, og synes ligefrem at det kan mærkes at effekten ikke er så god på slimhinden i vaginaen som før. Må jeg på egen hånd sætte dosis op fra 2 gangs vagifem til 3 gange per uge i afventning til lægekonsultation for nedsunken Tarm i vagina i november??
Hvis kægen beslutter atoperartion er løsningen, kan jeg så have seksuel samvær efter operationen som før - er nu problematisk idet jeg frygter at få blærebetændelse efter samlede, hvilket er sket meget ofte... Takker for svar på forhånd og tak for en god side med gode informationer!