Voksne Bloggere
Derfor går du i stå med slankeprocessen
De fleste har prøvet at gå i stå midt i en slankeproces. Det kan der være flere grunde til.
Måske kom der noget vigtigere ind over. Som en ferie eller en stor fest.
Eller strategierne var så strikse, at det ikke var til at holde ud. Eller der kom den tanke, at det alligevel ikke nytter noget.
Det kan være svært at holde skansen i en længerevarende proces, og især hvis kloge hoveder siger noget, der får en til at tvivle. Tag fedmeforskningen for eksempel. Når der kommer nyt om, hvor svært det er at komme ned i vægt og holde vægten, er der mange, der tager på igen. Selvom det ellers gik så godt.
Hvorfor? Fordi man begynder at tvivle på, om det man nu er i gang med – og som ellers har virket fint, er helt omsonst. Eller om der endnu engang er en slem skuffelse i vente. Og fordi man bliver handlingslammet, når man tænker over, hvad forskerne så finder på næste gang.
Vi har fået at vide, at fedtceller aldrig forsvinder, og de (cellerne) i øvrigt altid er sultne, at de fleste, der taber sig, vil tage på igen, at vægttab helst skal gå hurtigt – og så skifter det lidt med hvordan fordelingen af kulhydrat, protein og fedt bør være.
Man kan nemt komme til at tolke forskningsresultaterne så de forstyrrer ens gode flow i slankeprocessen. Men det er værd at huske, at vi ikke kender alle aspekter af en specifik forskning, som altid kun består af udvalgte dele og aldrig hele det billede, vi kender fra livet i virkeligheden. Der bliver serveret en konklusion om det, der sker, når de og de faktorer er tilstede. Og som regel er bevidsthed ikke en del af forsøget.
Jeg mener, at “tilbagefald” i den sammenhæng viser mere om tankernes betydning end forsøgets praktiske værdi. Når man begynder at forestille sig hundesultne celler, der skriger efter mad, og man tænker på, om det skulle være muligt at snige sig fordi alle de mange, der tager på igen, og man blive usikker på, om det går for langsomt, og om man spiste for lidt protein og for meget kulhydrat - eller omvendt - så er det meget nemt at komme til at tvivle på, om man klarer den.
Vægttab: 112 kg
Det er også værd at lægge mærke til andre rapporter end dem vi får fra den gængse fedmeforskning. Der er f.eks. epi-genetik, hvor flere forskere bl.a. Bruce Lipton bekræfter, at bevidstheden styrer DNA’et. Det er en banebrydende nyhed, der betyder, at vi nu ved, at celler og arvemasse faktisk kan reagere på tanker.
Så åbner der sig en helt ny verden.
Der er også gode eksempler på, at tilværelsen er langt mere nuanceret end den gængse forskning viser.
F.eks. har amerikaneren Jon Gabriel tabt sig 112 kg på 2 1/2 år. Metoden har han beskrevet i sin bog: “The Gabriel Method”. Hovedpointen er, at kroppen har en god grund til at holde fast i vægten.
Og det er ikke ens egen fejl. Fedt er som en pude, som sindet tror hjælper med at beskytte kroppen. Ændrer man den overbevisning, kan man spise det, man har lyst til og tabe sig. For Jon Gabriel var det endda sådan, at huden indrettede sig efter hans vægt – uden han gjorde noget for det. Der var ikke brug for at fjerne overflødig hud efter hans store vægttab.
Det er bevidstheden, der gør forskellen. Altid. Tankerne bestemmer det hele. Både ens tilstand, kroppens sundhed - og ens vægt. På et eller andet tidspunkt har vi defineret vores vægt ud fra de erfaringer vi havde. Har min mor vægtproblemer, får jeg det nok også. Tankerne sætter os enten bag tremmer eller giver os luft under vingerne.
Vi har så meget selvbestemmelse, at vi ikke fatter det. Det er dig, der sidder med styrepinden – og dig, der bestemmer, hvilke tanker, du holde fast i - eller lader passere. Vi bliver præsenteret for 60.000 tanker hver dag. Eller måske endnu flere. I hvert fald er det så mange, at det er helt og aldeles umuligt at snuppe alle.
Det er heller ikke meningen. Vi har et kæmpe ta’ selv bord at vælge fra – og det giver os den største handlefrihed, man kan forestille sig. Det gør os til skabere af vores eget liv.
Vi har frihed til at vælge og vrage – og tænke de tanker, der passer os bedst – og som giver mest glæde og overskud. Men det er bare ikke altid dem, vi snupper. Nej, vi tager som regel de sædvanlige tanker – dem vi plejer at tænke. Fordi vi er vant til det. Og de er både negative og hæmmende. Vi har ikke lært andet.
Men prøv at forestille dig, at tankerne kommer til dig helt som running sushi. Du snupper dem, du bedst kan li’, og lader resten køre videre. Du ved, du ikke kan spise alle, så du vælge dem, du bedst kan li’. Sådan skal det også gerne være med tankerne.
Alle har vi visse livsvilkår med muligheder og begrænsninger, som vi er nødt til at acceptere. Det kan vi ikke ændre. Der er noget, vi ikke har indflydelse på, og som vi er nødt til at acceptere. Det er ikke det, jeg taler om. Det her handler kun om den måde, vi tænker på vores livsvilkår på.
Det ene øjeblik kan noget være svært og totalt uoverskueligt – og det næste øjeblik kan man føle sig lettet og løftet. Tilsyneladende uden grund. Men der er altid en tanke til forskel.
Derfor skal tankerne med i slankeprocessen. Derfor er det vigtigt at vende fokus et øjeblik væk fra grønsager og kostplaner til tanker og overbevisninger. Det er der, det rykker.
Når du har tankerne med dig og ikke imod dig, smitter det af på det du spiser. Og det du vejer.
When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.
Comments