Det er ikke sjovt, at tisse i bukserne!

En 62-årig kvinde var henvist til ’rutine-undersøgelse.’ Men det viste sig hurtigt, at hun faktisk havde et problem, der skulle tages hånd om.

Siden hun holdt op med at menstruere som 45-årig, havde hun fået tiltagende problemer med at holde på vandet, men hun havde aldrig kunnet få sig selv til at tale med sin (mandlige) læge om det.

Og nu var det helt galt.

Hun rendte på toilettet mindst en gang i timen og 4-5 gange om natten, og alligevel gik det jævnligt galt, så hun tissede i bukserne og måtte gå med ble. På mit direkte spørgsmål indrømmede hun også, at det gjorde ondt ved samleje, selv om problemet ikke var så stort, da det sjældent gik for sig p.g.a. vandladningsproblemet!

Ved den gynækologiske undersøgelse var der som ventet tørre, sarte slimhinder. Hendes knib var nogenlunde, men hun fik alligevel et hurtigt kursus i knibeøvelser efter devicen: ’Et godt knib forlænger livet – specielt underlivet’!

Ved ultralydsscanning var alt normalt, og hun tømte sin blære. Hun blev sat til at lave et væske-vandladningsskema, hvor man skriver op, hvad man drikker og tisser og noterer tidspunkterne i to døgn. Desuden skulle hun lave en såkaldt ’blevejningstest’ for at se, hvor meget hun lækkede.

Hun blev sat i behandling med lokalt østrogen og kom igen to måneder senere. Hun havde ikke fået lavet det, jeg havde bedt hende om, men til gengæld var hendes problem nu blevet så beskedent, at yderligere tiltag ikke var nødvendige.

Moralen er: Hvis man ikke kommer frem med sit problem, så er der ingen hjælp at hente!