Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
3 minutes reading time (623 words)

Din adfærd afslører dit selvbillede

Din adfærd afslører dit selvbillede

Det er vigtigt, at du handler efter dine egne bedste overbevisninger og leveregler. Men det gør mennesker bare ikke altid.

Din adfærd er ret selvafslørende. Andre kan se, hvad du gør, og hvad du reagerer på.  Adfærd er også under viljens kontrol, selv om det ikke altid føles sådan.  Der er en tæt forbindelse mellem dine tanker og følelser og dine handlinger i en bestemt situation.

Gennem din adfærd viser du, andre hvem du er, hvad der er vigtigt for dig, hvad du står for, hvad du vil nærme dig, og hvad du vil undgå i livet.

Helt afgørende for din trivsel er, at du kan gå efter det, du har brug for for at undgå det, der er skadeligt for dig gennem din adfærd.  Som regel er der tale om, at du bruger dine færdigheder og viser dine hensigter gennem dine færdigheder.

Adfærd kommer ikke ud af den blå luft, den sættes i gang af bestemte stimuli.  Enhver form for sansepåvirkning er et stimuli, der får dig til at reagere.  Hvis der kommer en flot fyr ind ad døren, reagerer du.  Du reagerer, uanset om man kan se det i din adfærd eller ej.  Hvis dit blodtryk stiger, er det en reaktion, men den er ikke under viljens kraft, og rigtig mange af dine reaktioner er netop udenfor viljens kraft, så de kan hjælpe dig med at gå efter det, du har brug for og undgå det, der er skadeligt. 

Din adfærd kan opbygge dit selvbillede eller nedbryde dit selvbillede.  Derfor er det så vigtigt, at du handler efter dine egne bedste overbevisninger og leveregler. Men det gør mennesker ikke altid. De vil til enhver tid sige, de er mere generøse, end de faktisk er, bedre til at overholde regler, end de faktisk er, og mere hensynsfulde end de faktisk er.  Hvorfor?  Ja, fordi der er rigtig mange faktorer, der har indflydelse på adfærd og en del adfærd er ikke særlig gennemtænkt.

Vi skal også helst kunne eksistere spontant uden hele tiden at skulle tænke over det, vi gør og konsekvenserne. Men vi skal på den anden side kunne stole på os selv og leve uden dårlig samvittighed.  Samvittigheden er god til at regulere adfærd, og det kan hensynet til andre også være. 

Lavt selvværd

Mennesker med lavt selvværd og dårligt selvbillede har ringe overensstemmelse mellem det, de tror på, og det de rent faktisk gør.  Så det er gennem adfærden, at man kan oprette og genoprette en del, når det er gået galt.  Hvis du gerne vil opleve dig selv som en god, respektabel person, der fortjener at blive behandlet godt, ja, så må du handle hele vejen igennem svarende til det. Du kan få rigtig mange oplysninger om, hvordan din adfærd virker på andre, hvis du iagttager deres reaktioner, eller når du har en god kontakt, så kan du spørge direkte, hvad de synes og mener. Men så skal du også kunne tåle svarene, for det er ikke altid, man er opmærksom på, hvad man faktisk gør ved andre.  Husk bare, at du ikke har ansvar for andres følelser, det har de nemlig selv.

Det er kun adfærd, der bliver forstærket på en eller anden måde, der bliver ved.  Forstærkning kan være alt fra materiel belønning (du kan spise, drikke eller bruge) til ros og anerkendelse. 

Små børn er afhængige af forstærkning udefra, men større børn og voksne er selvforstærkende, og det er virkelig vigtigt at kunne anerkende sig selv for handlinger, der er i overensstemmelse med egne værdier og mål.  Det styrker dig og gør dig stolt og glad, når du gør noget, der er godt.  En af de største kilder til glæde er netop at gøre noget godt – og det behøver ikke mangle i dit daglige adfærdsmønster.

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Forstoppelse kan have mange årsager
Nej vel er det ej nemt at blive skilt!

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
torsdag, 25. april 2024

Captcha Image