Voksne Bloggere
Dyrk din spiritualitet
Husk at leve i nuet og nyd naturen. Det virker som anti-depressiv medicin og er helt uden bivirkninger
Sindet skal helst både stimuleres og have ro. Begge dele er spirituelle aktiviteter, som menneskene har kendt til altid. Men vi har ikke altid vidst, at mennesker, der dyrker en eller anden spirituel, tilbagevendende aktivitet, er lykkeligere og bliver mindre syge end andre.
{snippet pagead}
Det kan både være bønner i en kirke, et tempel eller en moské, mindfullness træning og yoga eller kontakt med naturen og måske endda kosmos. At sidde på en klippeblok over havet om natten og se på stjernerne og vide, at lyset når os, eller at se månen afspejlet i havet og undre sig over horisontens størrelse er ren anti-depressiv medicin. Helt uden bivirkninger.
At leve i nuet er en spirituel aktivitet, som rigtig mange har brug for - og svært ved. Når tankerne er fastlåste i fortiden med fokus på ærgrelser og tanker om det værste, der er sket eller er inde i fremtiden med angst for alle de ulykker, der måtte komme, så går det galt.
Denne tankevane er nok den mest usunde mentale adfærd, man kan have, og den vil altid give bagslag. Det betyder ikke, at man aldrig skal huske det, der er sket. Og der er heller ikke nogen delete-knap, så jo mere man beslutter sig for IKKE at tænke på noget bestemt, desto mere tænker man på det. Hjernen kan ikke ikke tænke. Jo mere man bekymrer sig over fremtidige vanskeligheder, desto mere sandsynligt er det, at de vil påvirke en negativt i fremtiden. Der er imidlertid stor forskel på at lære af sine fejltagelser fra fortiden og gøre sig nogle nødvendige bekymringer, der skal lede til god problemløsning end at udvikle den dårlige vane at svælge i ulykkerne.
Ud med vanetænkningen
De fleste travle mennesker er meget fremtidsorienterede og har svært ved at give sig hen til øjeblikket, men det er en rigtig god idé at tage anbefalingerne til sig om at ændre vanetænkningen og lære at være fuldt ud tilstede i øjeblikket. Alle – stort set – kan lære det.
{snippet pagead}
Der er tale om en ny mental strategi. I daglige situationer, når du f.eks. spiser, så fokuser på detaljerne i situationen, dig selv, din vejrtrækning og din livsfunktion i stedet for at være optaget af al det, der kan ske i morgen. Brug dine sanser, fokuser på maden, smagen, duften og udseendet. Nyd det bevidst. Fokuser på selskabet, de andre. Lyt og vis empati, vær til stede i samtalen og sørg for, at den har et interessant indhold, som er engagerende. Hvis du er alene, så vær stadig bevidst nærværende overfor dig selv.
Når du går din daglige tur eller bare køber ind, så vær til stede og læg mærke til alt omkring dig. Det, du ser, det, du lugter, det, du fornemmer. Vær i kontakt i stedet for bare at kigge ned og væk, anerkend de andre, der er til stede på en empatisk måde.
Mange mennesker kan med stor gavn profitere af et kortere mindfullness kursus, hvor man træner at være spirituel og tilstede. Det er sværere, end man tror og der er mange grader af nærvær, men det handler dybest set om sansemæssig intelligens og evnen til at brug sine sanser fuldt ud, hvilket også er en vigtig forudsætning for at nyde og mærke lyst.
I bogen ”Slip angsten, frihedens værste fjende”, er der en CD med mindfullness øvelser. Irene Oestrich, Politikens Forlag.
When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.
Comments