Christine Felding

En million skal tisse flere gange hver nat

En million skal tisse flere gange hver nat

Nattetisseri – eller nycturi - er meget generende. At man står op en gang om natten er i orden, men derefter er det for meget.

Der er to modeller for menneskers nattisseri. Der er dem, der render mange gange om natten og tisser en lille sjat hver gang, og så er der dem, der tisser store portioner om natten.

700.000 danskere skal op to gange hver nat (50% er under 60 år), og 300.000 skal op tre gange eller mere hver nat (25 % er under 60 år).

En del mennesker drikker alt for meget væske om aftenen eller får vanddrivende medicin for sent, men ellers kan årsagen være for lidt såkaldt anti-diuretiskt hormon, kaldet Vasopressin, som udskilles fra hypofysens baglap. (Hypofysen er en lille bønneformet kirtel, som sidder lige under hjernen).

En 55-årig kvinde kom og fortalte, at hun syntes, hendes nattesøvn var svært generet, fordi hun skulle op 3-4 gange hver nat. Hun tissede også lidt hyppigt om dagen, men det generede hende ikke.

Tissede mest om natten

Der var en helt normal gynækologisk undersøgelse, og ved ultralyds-scanning var blæren tom.

Hun blev sat til at lave et væske-vandladningsskema i to døgn. Her noterer man, hvornår og hvor meget man drikker, og hvor meget man tisser. Hun fik udleveret tissebæger af mig.

Da hun vendte tilbage med det, viste det sig, at mellem ⅓ og ½ af hendes døgnurin-produktion foregik om natten. Hun fik ikke vanddrivende medicin, hendes blodtryk var normalt, og der var ikke andre oplagte årsager til problemet.

Hun blev sat i behandling med Minirin,®  der er et vasopressin-lignende stof. Det er nogle smeltetabletter, som man lægger under tungen. De første dage skal man lige have målt sit saltindhold i blodet.

I løbet af få uger skulle hun ikke længere op om natten, og hendes livskvalitet blev forøget væsentligt.

Moralen er: Find dig ikke i vandladningsproblemer – hverken dag eller nat.

Læg dankortet væk – brug i stedet kontanter
Dine og mine børn – sådan får I det til at fungere
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Gæst
Lørdag, 26. september 2020

Captcha Image

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://voksnekvinder.dk/