Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
2 minutes reading time (447 words)

Få flere positive end negative oplevelser

Få flere positive end negative oplevelser

Det er aldrig for sent at øge sin følelsesmæssige intelligens og træne sine færdigheder.

Da livet byder på lidt af hvert, fra dybt negative oplevelser, der dræner humøret til stærkt positive oplevelser, der øger glæde og begejstring, så er det jo vigtigt at sørge for, at ”regnskabet passer”.   For at være glad og tilfreds er du nødt til at have flere aktiviteter, som gør dig glad end aktiviteter, som gør dig i dårligt humør.

Vi kan ikke satse på, at de positive glædelige oplevelser kommer helt af sig selv, så det hører med til egenomsorg at sørge for at igangsætte, arrangere og opsøge glæderne.  Pas på, for det er nemlig umuligt at stille sin egen følelsesmæssige vejrudsigt.  Det kan være, du tror, du bliver glad, hvis du gør det og det, men det kan let ende i skuffelse og dårligt humør.  Det hele handler om måden, du tænker på, og om du har for lav tolerance, når tingene går anderledes, end du troede/håbede og ønskede – og det gør de rent faktisk ret tit. Din styrke ligger i, at du selv kan regulere det, så følelserne ikke får lov at tyrannisere.

Følelsesmæssig balance

Trivsel kræver, at du bruger dine sociale færdigheder til at skabe følelsesmæssig balance. Det er let at være glad, når der sker gode ting, men straks sværere at bevare det gode humør på dårlige dage.  En af de vigtigste færdigheder er derfor at kunne regulere negative følelser, som andre udløser hos dig, og at du har gode følelsesmæssige færdigheder til at håndtere de svære følelser.

Følelsesmæssige færdigheder er en del af den følelsesmæssige intelligens: at kunne identificere egne følelser (glæde, angst, tristhed, vrede, afsky, væmmelse og overraskelse), kunne tolerere og acceptere også de negative følelser, vide, hvad der udløser dem, bevare roen og overblikket og regulere dem samt interagere følelsesmæssigt med andre mennesker.  Det er aldrig for sent at øge sin følelsesmæssige intelligens og træne færdigheder.

Råd til et godt humør

De fleste er interesserede i, hvordan de skal få ”trykket på dopaminknappen” og skabe glæde hos sig selv og andre.

Der er tre ting som forbedrer humøret hos de fleste mennesker:

  1. Lystbetonede aktiviteter – lav en liste over alt det, der vil gøre dig glad OG GØR DET
  2. Succes med dine præstationer – at gøre noget godt, så du bliver glad og stolt
  3. I stedet for at undgå svære ting, så fat mod og gå i gang med at problemløse eller konfrontere eller hvad det nu er, du har undgået alt for længe.

Hvert mennesker har brug for at få skræddersyet de strategier, der skal til for at blive glad, aktiv, stolt, give livet mening og retning og overvinde problemer og vanskeligheder.

 

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Spis palæo og red dit helbred! Eller..?
Voksne kan også få vandvorter

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
fredag, 29. marts 2024

Captcha Image