For tre måneder siden kom en 48-årig kvinde til klinikken. Hun havde udsættende menstruationer, blødte måske hver anden eller hver tredje måned, men det bekymrede hende ikke. Hendes problem var, at hun fik flere og flere hedeture i takt med at blødningerne forsvandt, og på det tidspunkt havde hun ca. 20 om dagen.

Om natten vågnede hun badet i sved og måtte op og skifte både nattøj og sengetøj flere gange. Om morgenen vågnede hun træt og uoplagt.

Da hun har et job som adm. direktør i et stort firma, hvor hun forventes at træffe vigtige beslutninger hver dag og ofte sidder i møder (med mænd), følte hun, at det var på tide at søge hjælp.

Hendes veninder havde frarådet hende at tage hormoner p.g.a. risikoen for brystkræft. Og surfing på nettet havde heller ikke gjort hende mere tryg. Hun havde prøvet op til flere af de receptfrie præparater fra Matas, hvilke dog ikke havde hjulpet hende ret meget. Mens hun sad overfor mig, fik hun flere gang røde kinder og sved på overlæben.

Vi diskuterede fordele og ulemper ved hormonbehandling. Hun havde ingen tilfælde af brystkræft i familien. Jeg fortalte, at risikoen først begynder efter, at man er fyldt 51år (den gennemsnitlige alder for menstruationsophør i Danmark) og desuden først efter 5 års behandling. Vi enedes om en prøveperiode på tre måneder.

Da hun stadig menstruerer en gang i mellem, skulle hun have hormonpiller, som stadig vil give hende blødninger.  Jeg lovede hende, at efter små 14 dage ville hendes hedestigninger være væk, og hun ville kunne sove om natten.

Jeg bad hende melde tilbage om tre måneder, men allerede i går kom der en mail fuld af smileys, hvor hun takkede mig mange gange for den kolossale øgning i livskvalitet, hun oplevede.

Jeg har foreslået, at hun forsætter med hormonerne to til tre år, og at vi derefter tager sagen om fortsat behandling op til revision. I mellemtiden fylder hun 50 og kommer ind i mammografi-screeningsprogrammet.