Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
2 minutes reading time (472 words)

Følelser gør dig menneskelig

Følelser gør dig menneskelig

Følelserne holder aldrig fri. Derfor er det vigtigt at kunne håndtere dem, både når de er positive og negative.

Når vi taler om følelser, refererer vi faktisk ofte til kærligheden.  Der er også masser af følelser i kærlighed,  men når vi psykologisk set taler om følelser, refererer vi altid til de menneskelige grundfølelser, som kan aflæses i vores ansigtsudtryk og kan mærkes og identificeres i vores krop.

Dit følelsesliv er mangfoldigt og påvirkes hele tiden af indre og ydre begivenheder. Det skifter afhængigt af, hvad du udsættes for.  En af de mest afgørende færdigheder for menneskelig trivsel er at kunne regulere sine egne følelser. Uden kontrol kommer man let til at føle sig desperat, og tab af kontrol er dels et stort problem i sig selv, men giver også en række andre problemer i livet: konflikter, brændte broer, kronisk bitterhed og dårligt humør.

Alle følelser er vigtige, og ingen er forkerte, selv om vi som regel vil sige, at vi helst ikke vil være kede af det, angste eller rasende.  Vi vil rigtig gerne være glade, og vi jagter glæden af og til uden at vide, hvad vi skal gå efter.

Dine følelser skal helst være som bølger. Under bestemte former for stimulation stiger de voldsomt, og så hjælper sanseapparatet, tankerne og evnen til at løse problemer dig med at få dem til at falde til ro igen. Hos nogle bliver de liggende som en tsunami og oversvømmer alt.  Så er der tale om angstanfald.

Følelser udløser handling på et splitsekund. Derfor er det bedre at kunne håndtere følelsen end overreagere og få oplevelsen af kontroltab.  Man kan læse dine følelser i dit ansigtsudtryk og dit kropssprog – det nytter ikke at nægte.  Desuden er dine følelser ladede med informationer om dig som person.  Det er heller ikke tilfældigt, hvad du reagerer på følelsesmæssigt. 

Reaktionsmønstre

  • Du reagerer med angst, hvis du føler dig truet, hvad enten truslen er indbildt eller reel
  • Du reagerer med vrede, når andre har brudt dine regler, hvad enten reglerne er fornuftige eller ej
  • Du reagerer med skyld og skam, når du selv har brudt dine (og andres) regler
  • Du reagerer med at blive ked af det, hvis du er ved at miste eller har mistet noget vigtigt
  • Du reagerer med overraskelse, hvis der sker noget pludseligt og uventet
  • Du reagerer med væmmelse og afsky, hvis du udsættes for noget ubehageligt
  • Du reagerer med glæde, når der tilføres dig noget godt

Og glæden er en stor kilde til sundhed.  Den styrker dit immunforsvar, styrker din modstandskraft og får dig til at gå efter det, du har brug for og forfølge dine mål i livet.

Det er kolossalt vigtigt, at du husker at være optaget af aktiviteter, som gør dig glad, så kan du meget bedre tåle modgang, skuffelser og krise, når du livet igennem udsættes for udfordringer. 

 

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Yngre kvinder kan også have vandladningsproblemer
Kom ud i solen og bliv mere energisk

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
tirsdag, 17. september 2024

Captcha Image