Denne forfærdelige sygehistorie fik jeg lyst til at beskrive, da min patient i dag er helt rask!

For godt et år siden var jeg på sygebesøg på psykiatrisk afdeling, hvor Marianne på 49 år var tvangsindlagt på grund af en meget svær depression.

Marianne var over uger blevet tiltagende hukommelsessvækket, depressiv, initiativløs og træt. Hun havde ønske om at dø og var så blevet indlagt med henblik på behandling.

Da jeg så Marianne første gang, havde hun svære hukommelsesproblemer og fremtrådte nærmest dement. Der var taget blodprøver, som viste svært forhøjet kalk i blodet og forhøjet biskjoldbruskkirtelhormon. Forhøjet kalk i blodet er nemlig en kendt årsag til at kunne give depressive symptomer og blodprøver for kalk tages sammen med mange andre blodprøver på alle patienter indlagt med depression.

Hos Marianne blev min akutte opgave at sænke kalket i blodet ned til et lavere (normalt) niveau, som kan gøres ved hjælp af bla. masser af væske og medicin. Marianne kunne efter et par døgn flyttes fra psykiatrisk afdeling til medicinsk afdeling. Hun fik efterfølgende  undersøgt sin biskjoldbruskskirtel.

Biskjoldbruskkirtlerne ligger på forsiden af halsen og er placeret lige bag skjoldbruskkirtlen og består normalt af 4 perlestore homonproducerende kirtler. En af Mariannes kirtler var blevet for stor og blev senere fjernet ved en operation. Lige efter operationen faldt kalk i blodet til helt normale værdier, og der har det været siden.

Danner for meget hormon

Marianne er nu rask, og jeg har netop afsluttet hende fra mit ambulatorium.

Den sygdom, Marianne havde, hedder primær hyperparathyroidisme, og er en sygdom, hvor en eller flere biskjoldbruskkirtler vokser og danner for meget biskjoldbruskkirtelhormon.

Biskjoldbruskkirtelhormonets funktion er at regulere kalkniveauet i kroppen. I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til, at en kirtel vokser, men ind imellem skyldes det arvelige sygdomme.

I næsten alle tilfælde er sygdommen helt godartet. Ofte findes sygdommen helt tilfældigt ved  blodprøver, og den giver ofte ingen symptomer. Hvis man har symptomer, er de ofte fra mange organsystemer, som f.eks. resulterer i fordøjelsesbesvær og ofte forstoppelse, hyppigere vandladninger, tørst, knogleskørhed og symptomer, som Mariannes - men oftest i lettere grad.

Alle patienter med depression bør have undersøgt bl.a. kalk i blodet.