Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...

Genstridige sår skal tages alvorligt hos ældre kvinder

En knap 80-årig kvinde blev henvist med et sår på den ene kønslæbe. Hun havde haft det et års tid og havde forsøgt at behandle det med diverse cremer i form af svampesalve, Helosan, zinksalve m.v.

Såret gjorde ikke ondt, men var ikke blevet bedre af behandlingen. Det var snarere blevet større, og det blødte også af og til.

Til sidst havde hendes datter tvunget hende ned til den praktiserende læge, som straks henviste hende videre.

Det var en ellers frisk, ældre dame, som nød et travlt otium. Hun havde 10 børnebørn og havde ikke meget tid til at tænke på sig selv.

Desværre var såret i det forløbne år blev næsten på størrelse med en 5-krone, og det så i mine øjne absolut ikke rart ud.

Jeg lagde lidt lokalbedøvelse og tog en vævsprøve og sendte den til hospitalet som ’CANCER-pakke’. En uge senere kom svaret – vulvacancer – altså kræft i de ydre kønsorganer, i dette tilfælde kønslæben.

Hun skal nu igennem et længere forløb med bl.a. operation, hvor man fjerner store dele af de ydre kønsorganer og evt. supplerer med stråler og kemo.

Vulvacancer rammer oftest ældre kvinder. Ca. 130 kvinder om året rammes af sygdommen i Danmark. 40% af tilfældene skyldes HPV-virus, som jo bl.a. også forårsager livmoderhalskræft og kønsvorter.

Moralen er: Sår, som ikke vil hele, skal undersøges.

Læs mere om vulvacancer hos Kræftens bekæmpelse

Tilgiv andre for at komme videre i dit eget liv
Drop de negative tanker om dig selv
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
onsdag, 22. januar 2025

Captcha Image