Godt og (stimulerende) dårligt nyt

Det er vigtigt, at man håndterer sit mentale beskyttelsessystem med klogskab. Der er nemlig ingen grund til at lade unødige tanker og forestillinger køre i ring.

Det er alt for let at blive overrumplet af negative forestillinger. Den menneskelige hjerne er tilbøjelig til at tune ind på det dårlige og ignorere det gode.

Det lyder som det, det er, en kedelig tankevane. Men i sin oprindelse har det haft overlevelsesværdi, da et menneske i naturen naturligvis skulle være særlig opmærksom på farer (angribende forfølgere) og kun koncentrere sig om skønhed og nydelse, når sikkerheden var helt på plads.

En række psykologiske eksperimenter har vist, at vi har udviklet mange ubehagelige følelser for at kunne beskytte os selv. Væmmelse  f.eks. Hvis du forestiller dig en dejlig skål med søde, modne kirsebær, får du formentlig lyst til at spise dem, men hvis der så kommer en enkelt kakerlak kravlende, er det hele ødelagt.  Du kan ikke bare få lyst til kirsebærrene igen. Omvendt hvis du forestiller dig en hel kasse med kriblende kakerlakker, får du formentlig udløst væmmelse, men et enkelt lækkert kirsebær kan på ingen måde tage væmmelsen væk.

Der er mange andre stimuli, hvor vi reagerer på samme måde, det negative vejere tungere end det positive. Dårligt nyt er mere stimulerende end godt nyt, og følelser som foragt og væmmelse imellem mennesker er meget sværere at reparere end f.eks. vrede og skuffelse.

Det skaber mange bekymringer, hvis ikke man håndterer sit mentale beskyttelsessystem med klogskab. Det drejer sig om dine tanker og følelser – et vigtigt navigationssystem, du bærer rundt på.                       

Indre forgiftning

Overflødige bekymringer opstår i kombinationen af at overvurdere en fare og samtidig undervurdere sin egen evne til at løse situationen. Selv om sandsynligheden for, at der sker en katastrofe, er minimal, er der mange, der har tendens til at overvurdere den sandsynlighed. Destruktive bekymringer følges ofte af katastrofetanker, som kan resultere i dårligt humør, angst og depression. Psykiske lidelser er ofte forbundet med urealistisk mange bekymringer.

Hvis man plages unødigt af tanker, der kører i ring og forestillinger, der ikke er faktuelt belæg for, skabes der en følelsesmæssig belastning, som ikke er sund.  Man kan udfordre sin egen negative vanetænkning ved at stille sig selv kritiske spørgsmål som: Gavner tanken mig eller skader den? Hvordan kan jeg på forhånd vide, hvad der vil ske?  Er det et faktum eller en følelse?  Er det lige nu, eller forsøger jeg at spå om fremtiden?

Rigtig mange bekymringer er helt overflødige og handler om dårligt nyt, der aldrig bliver til noget. Men så længe man har dem, forgifter man sit indre miljø.

Det er ikke alle bekymringer, der skal afvises som dårligt nyt.  Grundlæggende gør bekymringsevnen dig i stand til i tide opdage, hvis du er på vej ud på et skråplan. Når der lugter af røg, skal du selvfølgelig undersøge, hvor det brænder.

Konstruktive bekymringer og god følelses- og sansemæssig intelligens er forbundet med at klare sig godt, være effektiv i sine gøremål og faktisk også være mere tilfreds og glad.  

Men menneskelig tænkning er indviklet.  Du tænker, og samtidig tænker du over det, du tænker.  Du kan øve dig i at flytte fokus fra skadelige tanker, der dræner din energi (og som regel aldrig går i opfyldelse)  til  gavnlige og nyttige tanker, der hjælper dig med at navigere sikkert i livet. Hvis du er kommet til at sidde alt for fast i dårligt humør, utilfredshed og negative tanker, kan du søge at få styrken tilbage gennem personlig terapi.  Det første valg er kognitiv adfærdsterapi, da dette er den psykologiske behandling, der giver de bedste resultater på kortest tid og har mest videnskabelig støtte.