Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
2 minutes reading time (464 words)

Gør op med dårlige mentale vaner

Gør op med dårlige mentale vaner

Udholdenhed og modstandskraft er en efterspurgt vare i vores kultur. Ikke mindst i tider, der varsler meget store forandringer. Er du parat til forandring?

Din modstandskraft vil komme på prøve resten af livet. Den defineres psykologisk som evnen til at ”komme igen, holde ved og overvinde vanskeligheder”. Samtidig være stærk nok psykisk til at bevare moral og funktion selvom udfordringerne er store. Men det hele er tillært og mental styrke bygger på dine mentale vaner, som du hele tiden udvikler – på godt og på ondt.

Den vigtigste ingrediens i personlig styrke er tankestilen, som styrer dine handlinger. Selvom du har gode hensigter, kan dine automatiske holdninger og ”leveregler” spænde ben uden at du ved det. Leveregler ligner meget fordomme, som igen bygger på angst og uvidenhed, men kommer frem som absolutter: Alle mennesker der ikke kan klare sig selv, er tabere altså er …….en taber. Leveregler kan have så snævert et perspektiv at de er stærkt selvbegrænsende og øger negativitet og skaber fastlåste skræmmebilleder.

Der findes mange selvbegrænsende dårlige vaner, men desværre er de svære at få øje på, når man selv huser dem:

  • Skaber du skræmmebilleder? Spredning af dårligt nyt betaler man en høj pris for. Man bliver sat i bås enten som sladderhank eller noget andre skal undgå, hvis de vil bevare deres gode humør
  • Er du medlem af ”Undergangs & Dysterheds Klubben”? Har du fokus på alt det negative i dit eget liv og hos andre – så holder folk sig helst væk
  • Opfører du dig som en struds, når tingene bliver svære? For når du begraver hovedet i sandet mister du muligheden for at bevare dine livsmål, handle konstruktivt og trives.
  • Overdriver og dramatiserer du? Så skal du vide at katastrofetænkning fører til depression og hjælpeløshed og det er vigtigt for din trivsel at du har et objektivt perspektiv og bygger dine formodninger på data
  • Opsøger du hele tiden dårlige nyheder og er nej-siger? Det smitter! Jo flere falske dramaer du tager ind – jo dårligere sover du om natten. Jo mere du sammenligner dig med falske historier (facebook og instagram giver ikke noget sandt billede af dine venners liv) og medierne afspejler ikke sandheden.

Dårlige mentale vaner forsvinder ikke bare, det kræver en mental og vedvarende indsats.

Pointen i at opbygge styrke er at dvæle ved de ting, der går godt og såvidt muligt omgive dig selv med alt det, der inspirerer og støtter dig. Det er en udviklingsproces, hvor du hærder sig selv til at bruge udfordringer og modgang til at tilegne dig flere copingstrategier (færdigheder til at komme igen og klare modgang snarere end at bukke under) og forbedre dine præstationer. Det giver sikkerhed og tilfredshed. Hvis du gør noget hver dag for at bevæge dig fremad mod dine konstruktive livsmål, er du på rette vej.

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Kræft i æggelederne
Undersøgelse for blærebetændelse afslørede cellefo...
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
lørdag, 7. december 2024

Captcha Image