Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
2 minutes reading time (392 words)

Helvedesild er vildt smertefuldt

Helvedesild er vildt smertefuldt

Helvedesild er en sygdom, man kan få (oftest efter de 50-år), hvis man har haft skoldkopper som barn. Det skyldes, at virus ligger i årevis og ’lumrer’ og så bryder ud på et tidspunkt.

Til forskel fra skoldkopper, som breder sig over hele kroppen, er helvedesild altid ensidigt og følger en enkelt nervebane (undtagen hos AIDS-patienter).

Patienten var denne gang en 60-årig kvinde, som i nogle dage havde haft voldsomme, brændende smerter i venstre lyskeregion. Da hun kom, kunne jeg se små blærer, som fulgte en nervebane i den ene halvdel af kroppen, så diagnosen helvedesild (herpes zoster), var ikke svær at stille.

Hun blev sat i behandling med antivirus-medicin for at afkorte forløbet samtidig med, at hun fik smertestillende piller, fordi helvedesild er yderst smertefuldt, uanset hvor det sidder..

Problemet med helvedesild er, at en del patienter får ’postherpetiske neuralgier’ d.v.s. smerter i nervebanerne efter, at infektionen egentlig er forsvundet.

Det kan forhindres ved at få en vaccine – Zostavax®. Vaccinen blev introduceret i Danmark for nogle år siden, men p.t. er den desværre i restordre og forventes først tilgængelig igen i 2014.

HelvedesildFakta om helvedesild:

Udslæt

Udslættet ved helvedesild vil oftest kun ramme den ene side af kroppen eller ansigtet. Huden er rød og hævet, og der opstår små væskefyldte blærer, som efter kort tid kan blive gule og betændte.

De fleste ældre med helvedesild vil have smerter og ubehag i forbindelse med selve udbruddet. Smerter beskrives, som intense, brændende, borende og jagende, heraf navnet helvedesild.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Komplikationer er hyppige efter helvedesild. Det største problem er, at der på grund af skader på følenerverne kan opstå smerter i huden, som kan vare i uger og mange måneder efter, at udslættet er svundet. Andre alvorligere komplikationer er nedsat syn og lammelser af musklerne i ansigtet.

Kan man få langvarige smerter efter helvedesild?

Et af de største problemer ved helvedesild er, at smerterne i forbindelse med udbruddet kan vare i mange måneder.

Hvordan kan man blive behandlet for helvedesild?

Det er muligt at dæmpe et udbrud af helvedesild med tabletter, der hæmmer skoldkoppevirus. Behandlingen skal helst startes senest 3 dage efter de første symptomer.

Vaccination

En vaccine mod helvedesild er nu godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Vaccinen skal gives som en enkelt indsprøjtning og kan gives fra 50 års alderen og opefter. Vaccinen nedsætter ens risiko for at få helvedesild.

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

De lange, lange blå timer
Du skal undersøges for knogleskørhed hvis…

Related Posts

 

Comments 25

Gæst - Christine Felding on lørdag, 2. juli 2016 09:48
Gynækolog

Hej
Helvedesild følger jo nervebanerne, så smerterne kan sagtens gå op i lysken. Er du sat i behandling? Det afkorter forløbet.
Sørg for at blive vaccineret, når det hele er overstået. Man kan jo godt få helvedesild igen desværre.

Hej Helvedesild følger jo nervebanerne, så smerterne kan sagtens gå op i lysken. Er du sat i behandling? Det afkorter forløbet. Sørg for at blive vaccineret, når det hele er overstået. Man kan jo godt få helvedesild igen desværre.
Gæst - Alis Løgstrup on lørdag, 2. juli 2016 11:42
Helvedes ild

Mange tak for svar god weekend

Mange tak for svar god weekend
Gæst - Thomas on onsdag, 13. september 2017 10:34
Nervesmerter

Hej
Jeg er en mand på 42 som i de sidste 9 måneder har kæmpet med en form for herpes (ingen synlige udbrud). Jeg har brændene inderlår, sitren i underben og hovedbund og føder, periodisk brænden i ryggen. Tror du jeg vil kunne have gavn af at prøve zostavax vaccinen, også selvom det ikke herpes zoster ? Det skal lige siges jeg har været ved en neurolog og er blevet scannet, men uden at finde noget.
Vh/Thomas

Hej Jeg er en mand på 42 som i de sidste 9 måneder har kæmpet med en form for herpes (ingen synlige udbrud). Jeg har brændene inderlår, sitren i underben og hovedbund og føder, periodisk brænden i ryggen. Tror du jeg vil kunne have gavn af at prøve zostavax vaccinen, også selvom det ikke herpes zoster ? Det skal lige siges jeg har været ved en neurolog og er blevet scannet, men uden at finde noget. Vh/Thomas
Gæst - Christine Felding on onsdag, 13. september 2017 10:47
Gynækolog

Hej
Nej, det tror jeg desværre ikke. Selv om begge dele hedder herpes, drejer det sig om to vidt forskellige virussygdomme. Herpes zoster = helvedesild skyldes skoldkoppevirus, medens almindelig herpes (forkølelsessår) skyldes herpesvirus og den kan man ikke vaccinere mod, da den hele tiden "muterer", dvs ændrer sit DNA. I hvert fald ikke endnu. Forhåbentlig kommer det en dag.

Hej Nej, det tror jeg desværre ikke. Selv om begge dele hedder herpes, drejer det sig om to vidt forskellige virussygdomme. Herpes zoster = helvedesild skyldes skoldkoppevirus, medens almindelig herpes (forkølelsessår) skyldes herpesvirus og den kan man ikke vaccinere mod, da den hele tiden "muterer", dvs ændrer sit DNA. I hvert fald ikke endnu. Forhåbentlig kommer det en dag.
Gæst - Thomas on onsdag, 13. september 2017 10:56
Tak for hurtig svar

Jeg er bare ved at være rigtig hårdt ramt på psyken over at jeg hele tiden skal have smerter/gener, så jeg prøver ALT der bare kan lindre lidt. Jeg fandt nogle historier via googler om Hsv2 smittede, der blev symptomfri efter at have prøvet zostavax, og ja, så håber jeg jo lidt at jeg kan være en af de heldige. Jeg har bestilt tid til på mandag, så jeg er meget spændt :-)

Jeg er bare ved at være rigtig hårdt ramt på psyken over at jeg hele tiden skal have smerter/gener, så jeg prøver ALT der bare kan lindre lidt. Jeg fandt nogle historier via googler om Hsv2 smittede, der blev symptomfri efter at have prøvet zostavax, og ja, så håber jeg jo lidt at jeg kan være en af de heldige. Jeg har bestilt tid til på mandag, så jeg er meget spændt :-)
Already Registered? Login Here
torsdag, 28. marts 2024

Captcha Image