Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...

Kraftig menstruation – Stockholms blodbad i to dage!

Mange tror, at menstruationerne bliver svagere med alderen, før de holder helt op. Sådan er det imidlertid ikke, tværtimod. De skal ’lige op og vende’, før de holder helt op.

En 46-årig kvinde kom og fortalte, at hendes menstruationer de sidste par år var tiltaget i styrke. Det var nu så slemt, at det på anden og tredje menstruationsdag nærmest tap-løb ud af hende. Hun kunne ikke gå på arbejde og måtte holde sig i nærheden af toilettet.

Hun skiftede bind og tampon mindst en gang i timen og brugte baby bleer om natten. Hun havde svært ved at holde sin blodprocent oppe, selv om hun tog jern i forbindelse med menstruationerne.

Ved undersøgelsen var hendes livmoder helt normal i størrelse, altså ingen fibromer (muskelknuder) eller andet, der kunne være årsag til de kraftige blødninger.

Jeg foreslog enten p-piller eller hormonspiral, men hun ville under ingen omstændigheder have hormoner. Hendes mor og mormor var døde af brystkræft, og hun mente, det var årsagen. Mine ellers videnskabeligt forankrede argumenter prellede fuldstændig af på hende.

Hun gik imidlertid med til at prøve nogle piller (Cyklokapron®), som ikke indeholder hormoner, men som indeholder et stof, som får blodet til at koagulere lidt hurtigere og dermed ’løbe lidt langsommere’.

Man tager dem de dage, hvor man ved, at det bløder mest, i hendes tilfælde anden og tredje dagen.

Hun prøvede pillerne under to menstruationer og meldte så tilbage, at hun nu mente, at blødningsmængden var kommet ned på det halve, og at hun kunne passe sit arbejde igen.

Moralen er: Der er mange behandlingsmuligheder for kraftige blødninger – bare man spørger!

Find lykken og glæden frem – det er aldrig for sen...
Lær at vise medfølelse overfor dig selv
 

Comments 28

Gæst
Gæst - Christine Felding on Mandag, 18. april 2016 14:36
Gynækolog

Nej du skal have en recept. Men ring dog til lægen, det kan ordnes pr telefon

Nej du skal have en recept. Men ring dog til lægen, det kan ordnes pr telefon
Gæst
Gæst - Anja on Torsdag, 7. juli 2016 09:21
Er Cyklokapron farligt?

Er det slet ikke farligt at tage Cyklokapron mod menustration? Kan man få blodpropper af dem?
De fungerer godt for mig, har fået dem af min egen læge, men min gyn synes ikke det er noget man skal tage fast.

Er det slet ikke farligt at tage Cyklokapron mod menustration? Kan man få blodpropper af dem? De fungerer godt for mig, har fået dem af min egen læge, men min gyn synes ikke det er noget man skal tage fast.
Gæst
Gæst - Christine Felding on Torsdag, 7. juli 2016 09:29
Gynækolog

Hej
Hvis man blot tager Cyklokapron 2-3-4 dage om måneden er det på ingen måde farligt. Hvis man tager dem flere måneder i træk (hver dag), kan man muligvis få blodpropper.
Gad vide, hvilken gynækolog der siger den slags?

Hej Hvis man blot tager Cyklokapron 2-3-4 dage om måneden er det på ingen måde farligt. Hvis man tager dem flere måneder i træk (hver dag), kan man muligvis få blodpropper. Gad vide, hvilken gynækolog der siger den slags?
Gæst
Gæst - N. Mathiassen on Lørdag, 30. juli 2016 16:02
Kraftig Menses

Jeg har flere godartede knuder i livmoderen og en af dem giver større blødningsproblemer, hvor jeg bløder i op til ti dage. Jeg ønsker ikke at få kirurgisk indgreb og fik cyklokapron i april 2015 og det hjalp i starten, men jeg ønsker ikke at bruge medicinen i længden pga. risikoen for hjerneblødning, fordi min farfar fik flere hjerneblødninger.
Mine knuder blev ved en ultralyds scanning opdaget sidste år da jeg blev henvist til gynækologisk afdeling, fordi jeg opsøgte læge pga. store smerter under kraftige menstruationer. Gynækologen fandt 2 små knuder i 0,5 cm i diameter og 1 i 2 cm i diameter. Gynækologen ville straks bortoperere livmoderen, hvilken jeg opponerede imod, fordi knuderne var godartede og at fjerne livmoderen var for en indgribende behandling. Så fik jeg en ånde læges mening og han medgav at det var for indgribende med bortoperation af livmoderen og uagtet om det kun var knuderne der opereres væk, var risikoen for at jeg ville bløde kraftigt under operationen, at lægen ville være nødsaget til at fjerne min livmoder. Det ville jeg ikke have og jeg fravalgte enhver for for operation af den grund.
Det var efter min opfattelse ikke proportionalt med de godartede knuder, der vekslede i størrelse og mængde hvergang jeg scannet og jeg scannet 3 gange, første gang i juli 2015, anden gang i februar 2016 og sidste gang i maj 2016.
Jeg bløder stadigvæk i op til 10 dage eller mere og jeg tager alskens vitaminer og mineraler og aminojern, og fungerer fint udover min manglende sexliv. Det savner jeg. Hvad vil du foreslå at jeg kan gøre, udover de ting jeg i forvejen gør?

Jeg har flere godartede knuder i livmoderen og en af dem giver større blødningsproblemer, hvor jeg bløder i op til ti dage. Jeg ønsker ikke at få kirurgisk indgreb og fik cyklokapron i april 2015 og det hjalp i starten, men jeg ønsker ikke at bruge medicinen i længden pga. risikoen for hjerneblødning, fordi min farfar fik flere hjerneblødninger. Mine knuder blev ved en ultralyds scanning opdaget sidste år da jeg blev henvist til gynækologisk afdeling, fordi jeg opsøgte læge pga. store smerter under kraftige menstruationer. Gynækologen fandt 2 små knuder i 0,5 cm i diameter og 1 i 2 cm i diameter. Gynækologen ville straks bortoperere livmoderen, hvilken jeg opponerede imod, fordi knuderne var godartede og at fjerne livmoderen var for en indgribende behandling. Så fik jeg en ånde læges mening og han medgav at det var for indgribende med bortoperation af livmoderen og uagtet om det kun var knuderne der opereres væk, var risikoen for at jeg ville bløde kraftigt under operationen, at lægen ville være nødsaget til at fjerne min livmoder. Det ville jeg ikke have og jeg fravalgte enhver for for operation af den grund. Det var efter min opfattelse ikke proportionalt med de godartede knuder, der vekslede i størrelse og mængde hvergang jeg scannet og jeg scannet 3 gange, første gang i juli 2015, anden gang i februar 2016 og sidste gang i maj 2016. Jeg bløder stadigvæk i op til 10 dage eller mere og jeg tager alskens vitaminer og mineraler og aminojern, og fungerer fint udover min manglende sexliv. Det savner jeg. Hvad vil du foreslå at jeg kan gøre, udover de ting jeg i forvejen gør?
Gæst
Gæst - Christine Felding on Lørdag, 30. juli 2016 19:01
Gynækolog

Hej
For det første fatter jeg ikke, hvorfor man foreslår at fjerne din livmoder p.g.a. to bittesmå fibromer. Det er jo ikke engang sikkert, at de er årsagen til dine blødninger.
Jeg har 2 forslag:
1. Hormonspiral - har ingen foreslået det? Det er en rigtig effektiv behandling af kraftige blødninger (se blog 23/6 2014)
2. Esmya - en antihormonbehandling af fibromer og blødninger, det fjerner blødningerne og får fibromerne til at skrumpe (se blog 21/4 2015).
Tal med gynækologen om det.

Hej For det første fatter jeg ikke, hvorfor man foreslår at fjerne din livmoder p.g.a. to bittesmå fibromer. Det er jo ikke engang sikkert, at de er årsagen til dine blødninger. Jeg har 2 forslag: 1. Hormonspiral - har ingen foreslået det? Det er en rigtig effektiv behandling af kraftige blødninger (se blog 23/6 2014) 2. Esmya - en antihormonbehandling af fibromer og blødninger, det fjerner blødningerne og får fibromerne til at skrumpe (se blog 21/4 2015). Tal med gynækologen om det.
Gæst
Gæst - Tenna Schmidt on Søndag, 4. september 2016 19:28
Esmya

Jeg er 50 år og har meget kraftig og langvarig menstruation. Har fået taget blodprøve, der viser at der ingen overgangsalder er at se. Har efterhånden prøvet alt, men der er intet der virker. Jeg får Cyklonova, men det virker heller ikke så godt mere. Jeg vil helst undgå operation og gynækologen har som sidste udvej givet mig Esmya. Det skulle stoppe blødningerne men virker omvendt på mig, jeg bløder endnu kraftigere, har du noget erfaring med Esmya ?

Jeg er 50 år og har meget kraftig og langvarig menstruation. Har fået taget blodprøve, der viser at der ingen overgangsalder er at se. Har efterhånden prøvet alt, men der er intet der virker. Jeg får Cyklonova, men det virker heller ikke så godt mere. Jeg vil helst undgå operation og gynækologen har som sidste udvej givet mig Esmya. Det skulle stoppe blødningerne men virker omvendt på mig, jeg bløder endnu kraftigere, har du noget erfaring med Esmya ?
Gæst
Gæst - Christine Felding on Torsdag, 8. september 2016 15:14
Gynækolog

Selvfølgelig er du i overgangsalderen - alene p.g.a. dit CPR-nummer - uanset hvad blodprøven viser.
Esmya er som regel godt mod blødninger, så du er da uheldig.
Den næste må være en såkaldt endometrieresektion (TCER), hvor man går ind og ødelægger slimhinden med en elektrisk slynge - en slags stor udskrabning, det plejer at være effektivt.

Selvfølgelig er du i overgangsalderen - alene p.g.a. dit CPR-nummer - uanset hvad blodprøven viser. Esmya er som regel godt mod blødninger, så du er da uheldig. Den næste må være en såkaldt endometrieresektion (TCER), hvor man går ind og ødelægger slimhinden med en elektrisk slynge - en slags stor udskrabning, det plejer at være effektivt.
Gæst
Gæst - konni on Tirsdag, 9. januar 2018 13:18
hej

Jeg er en kvinde på 52 år. ca hver kvartal får jeg kraftige blødninger, så jeg skal bruge 3 bind på en gang, og alligevel kan det ikke undgås at jeg bløder helt igennem, jeg har fået at vide at jeg har for lav blodplader. for ca. 1 måned siden havde jeg voldsom næseblod, og måtte indlægges. nu har jeg fået Cyklonova, er der noget jeg skal være opmærksom på. jeg tager 2X3 jeg har været hos gynækolog, og jeg fik at vide at jeg lider af en eller anden form for hypermobilitet, dvs at hvis de beslutter sig for at fjerne min livmoder, så risikere jeg at mit underlig kolapser.

Jeg er en kvinde på 52 år. ca hver kvartal får jeg kraftige blødninger, så jeg skal bruge 3 bind på en gang, og alligevel kan det ikke undgås at jeg bløder helt igennem, jeg har fået at vide at jeg har for lav blodplader. for ca. 1 måned siden havde jeg voldsom næseblod, og måtte indlægges. nu har jeg fået Cyklonova, er der noget jeg skal være opmærksom på. jeg tager 2X3 jeg har været hos gynækolog, og jeg fik at vide at jeg lider af en eller anden form for hypermobilitet, dvs at hvis de beslutter sig for at fjerne min livmoder, så risikere jeg at mit underlig kolapser.
Already Registered? Login Here
Gæst
Fredag, 2. juni 2023

Captcha Image