Når vægtstigning skyldes sygdom

De fleste patienter, der tager på i vægt, spiser for meget i forhold til det, de forbrænder.

Sjældent skyldes en vægtstigning sygdom, som kræver anden behandling end kalorierestriktion.

Jeg så i foråret en 51-årig kvinde med overstået overgangsalder pga. otte kilos vægtstigning over seks måneder og udvikling af forhøjet blodtryk, bumser og tiltagende behåring på kroppen.

Behåringen var fordelt på de steder, hvor mænd får hår, altså skægvækst (hun havde barberet sig, da jeg så hende), hår fra navlen og ned til skambenet, hår på ben og arme.  Hun var blevet svagere i musklerne, og muskelmassen var, trods lidt træning, reduceret.  Der var over et par måneder kommet violette strækmærker på den nederste del af maven og tiltagende fedtdepoter på maven. Pga. tiltagende træthed, havde hun allerede været et par gange hos lægen. De mest almindelige blodprøver, der var taget (incl. stofskiftet), var normale. Egen læge havde til sidst bedt patienten om at opsamle urin over et døgn og fundet, at patienten udskilte for meget af hormonet kortisol, som dannes i binyrerne. Herefter blev hun henvist til en endokrinologisk afdeling på mistanke om en overproduktion af hormonet kortisol.

Vi undersøgte patienten nærmere og bekræftede, at hun dannede for meget kortisol fra binyrene. Ved en scanning af binyrerne fandtes en otte centimeter stor svulst i den ene binyre, som var årsagen til den høje dannelse af hormonet. Efter fjernelse af binyreren, fandt man desværre, at det drejede sig om en ondartet knude (kræft), og efterbehandling var nødvendig.

Kunne vi have stillet diagnosen tidligere? Måske, og hos denne patient gælder det jo om at få tøjet af hende, og se de væsentlige ændringer på hendes krop, som kan være med til at stille diagnosen.

Svær diagnose

Diagnosen er såkaldt Cushings syndrom, hvor sygdommen oftest findes i hypofysen, som danner et hormon, der påvirker binyrerne til at danne kortisol. Men sygdommen kan, som hos denne patient, også sidde i binyrerne. Diagnosen er ofte svær at stille, og ofte har patienten gået med symptomer i år før sygdommen diagnosticeres.

Sygdommen hos denne patient sad i binyrerne, som normalt har en samlet vægt på otte-10 gram. Binyrerne sidder oven på nyrerne og er opdelt i en bark med tre zoner og en marv. I hver zone bliver der dannet vigtige hormoner, og sygdom kan opstå både ved for lav produktion og for høj dannelse af hormoner.

Sygdommen Cushings syndrom udvikler sig normalt over meget lang tid – typisk år. Sygdommen er sjælden med ca. 15 tilfælde om året og hyppigst hos kvinder. Patienterne med klager over ændring i udseendet, vægtstigning, nedsat sexlyst, menstruationsophør (kun for kvinder før overgangsalderen), søvnforstyrrelser, depression, nedsat muskelkraft og tendens til hudblødninger. Tynde arme og ben, rundt og rødt ansigt („tomatansigt“), pukkel i nakken („tyrenakke“), violette strækmærker på maven og/eller i armhulerne og lyske, muskelsvækkelse, hudblødninger, tiltagende hårvækst og bumser. Patienterne har ofte forhøjet blodtryk og sukkersyge.

Ændringerne i patientens udseende indtræder ofte gradvist, og man kan som læge have fordel af at sammenligne patientens udseende med fotos taget nogle år tilbage i tiden.