Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...

Pletblødninger skal undersøges

Patienten havde fået fjernet livmoderen for nogle år siden p.g.a. muskelknuder, men havde stadig sin livmoderhals i behold. Det sidste halve år havde hun af og til haft pletblødninger og enkelte tilfælde af blødning ved samleje.

En polyp på livmoderhalsen.Ultralydsscanningen var helt normal. Der var ingen livmoder, men normale æggestokke.

Da jeg kiggede ind på livmoderhalsen, så jeg en lille ildrød polyp, som stak ud gennem livmodermunden.

Jeg fjernede den uden bedøvelse, og derefter var problemet løst. Grunden til, at polyppen var ildrød var, at den indeholder en masse blodkar ,og at den derfor nemt bløder.

Nogle gange kommer der kun polypper en gang, andre gange `producerer´ patienten polypper igen og igen. Jeg har eksempelvis haft en patient, som i en lang periode kom hver fjerde måned, og som hver gang havde en ny polyp.

Som gynækolog sender man altid fjernede ’ting’ til mikroskopi, men polypper er næsten altid fredelige.

Moralen er: Pletblødninger – selv efter fjernelse af livmoder – skal undersøges.

Patient, klar dig selv
Ældre kvinde havde bule i underlivet
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Gæst
Tirsdag, 9. august 2022

Captcha Image