Psyken er ikke så mystisk

For mange mennesker er psyken et mysterium. En mærkelig størrelse, der har noget med komplicerede hjernefunktioner og andet endnu mere uhåndgribeligt at gøre.  ”Jeg har nerver”, ”Jeg har det psykisk dårligt”, ”Det er slået klik for mig,”….udtalelser, der giver et meget vagt og upræcist billede af, hvad det er, der sker inden i os.

Vores psyke er svær at definere. Psykologi kommer af Psyke & Logos (viden).  De gamle grækere definerede psyken som ”livets åndedræt” og symboliserede sjælen med en sommerfugl, der basker mod solen.  Psykologien er blevet meget mere faktuel og håndgribelig, og kognitiv terapi, som er den mest anbefalede psykoterapi for alle psykiske lidelser, er baseret på videnskabelige undersøgelser og baseret på indlæring og fire meget væsentlige elementer i psyken: tanker, følelser, krop og adfærd. De fire skal helst arbejde sammen i harmoni, men det er bestemt ikke altid tilfældet.

Tankerne kan man ”fange” ved at stille sig selv nysgerrige spørgsmål: ”Hov, hvad gik lige gennem hovedet på mig dér?” ”Hvad forestillede jeg mig?” ”Hvilken betydning tillægger jeg denne begivenhed?”

I tankerne ligger personlige værdier: godt/dårligt, rigtigt/forkert, sympatisk/usympatisk som nogle leveregler, du kan følge uden at vide det.

Følelserne kan man føle, men der er kun 6 grundfølelser: Glæde, som er udelt positiv, angst, som handler om at føle sig truet eller i fare, ked af det, som handler om at miste, vrede, som handler om at blive uretfærdigt behandlet, overraskelse, som handler om at være nødt til at flytte opmærksomheden, da der kan være fare på færde, væmmelse, som handler om at spytte alt det ud, der er giftigt.

Alle følelser er således vigtige for overlevelse og velvære.  Der er mange følelseskombinationer, men de er sværere at måle og identificere. Vi bruger dem alle til at regulere tingene, men som regel mærkes de som små krusninger på overfladen og kun i helt markante situationer, får de en intensitet, der kræver al opmærksomhed.  Men for mange er følelserne rigtig svære at regulere.  De hænger sammen med tankerne.  Og tanker kan være meget destruktive, irrationelle og udgøre forstyrrelser.

Tanker som ”Jeg holder ikke ud, hvis jeg ikke hele tiden er no. 1” er meget forstyrrende, for på den måde kan man aldrig blive tilfreds.  Eller ”Andre (eller én bestemt anden) skal altid gøre som jeg vil, ellers……”.   Vores væsentlige tankekonstruktioner handler om os selv, om andre (især betydningsfulde andre i verden) og fremtiden.

Sanserne sidder i kroppen

Kroppen kan man have et godt eller dårligt forhold til, og man kan behandle sin egen krop opbyggende eller nedbrydende.  Men det er i kroppen, vi mærker sanserne, en anden slags følelser, som heller ikke er under viljens kraft, men som hjælper os med at orientere os, mærke verden og navigere uden om farer.

Den hjælper os også med at falde til ro og nyde, og hvis man alt for længe har forsømt at dække sine kropslige behov godt, kan det i sig selv give negative tanker og følelser.  Men også omvendt.

Hvis man er deprimeret, lader man ofte stå til og ender med slet ikke at kunne dække egne behov, hvilket man ellers lærer, fra man er helt lille barn.

Adfærden er meget let, den kan man nemlig observere. Men al adfærd har en mening og hensigt, så der er næsten altid en logisk forbindelse mellem tanker, følelser og adfærd.

Derfor er det så vigtigt, at du kender dine egne tanker og deres betydning, for så kan du med stor sandsynlighed forudsige din adfærd og rette den, hvis den ikke tjener din egen bedste interesse.

Kognitiv psykoterapi handler mest af alt om at skabe gode forbindelser mellem de forskellige elementer i psyken og begynde at opbygge, hvad der eventuelt gennem livet er blevet nedbrudt.