Skip to main content

Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...
3 minutes reading time (665 words)

Sådan får I en fræk juleferie

Sådan får I en fræk juleferie

Juleferien er nok den ferie på året, der passer mindst på ordet ’ferie’, for de fleste par og børnefamilier har et program i december, som selv en topatlet ville få sved på panden af bare at tænke på.

{snippet start}

For mange er der rigtig lang vej til en ferie, hvor der også er plads og tid til at være kærester og elskende.

Og selvom vi hele tiden tænker, at NU skal vi hygge, og, at julen skal være rar og fredfyldt, så er virkeligheden faktisk, at rigtig, RIGTIG mange familier oplever kriser i julen - på trods af alle intentionerne om det modsatte. Julen er hjerternes fest, men hvorfor så alle de skilsmisser i januar, kunne man spørge sig selv?

For at få en jul med ro på og uden kriser, kan det give rigtig god mening, at man som par sætter sig ned og får snakket om, hvad hulan det egentligt er, man ønsker at bruge sin tid på, og så skære alt det væk, der er overflødigt eller som ingen rigtig gider.

Og hvis man så samtidig snakker om, hvad det egentligt er man gerne vil have ud af ferien, både hver for sig, men også sammen, så kan man faktisk styre en stor del af, hvordan ferien ender ud. Også hvis målet er at få tid til sex.

Nogle par skal samarbejde om, at de begge får slappet af og ladet op. En mor og far med energi på batteriet er i øvrigt også noget sjovere at holde ferie med. Andre skal måske give hinanden plads til have det lidt sjovt for sig selv.

Læs også: 5 grunde til at kvinder mister sexlysten  

Derudover kan man med stor fordel også tage en aften eller to, hvor man har fokus på ’os’. Og hvis I skulle pleje, passe og nurse jeres parforhold og fylde på ’os’ batteriet, hvad skal I så gøre - Sådan helt konkret og lavpraktisk?

Det er forskelligt fra par til par, hvad der er god ’kærestetid’, men tag snakken – det værste der kan ske er jo egentligt, at I bliver opmærksomme på, hvad der er rigtig godt for jer to at bruge tid på.

Læs også: Derfor er det vigtigt at kysse 

Det er i øvrigt oplagt, at man sløjfer de praktiske gaver og måske i stedet fokuserer på gaver, der giver jer oplevelser sammen (Jeg anbefaler virkelig www.dgda.dk – tjek dem ud). Oplevelser og tid sammen giver jer gode stunder og minder, I kan tænke tilbage på, og det får følelsen af at ’vi er jo kærester’ tilbage. En følelse, som rigtig mange nemt og ganske logisk glemmer, når hverdagens familievirksomheds-logistik tager over.

Ofte når vi tænker, at børnene skal passes, så tænker vi på overnatning, men dermed bliver det også ofte svært at få afsat ungerne.

{snippet pagead}

Hvad med en formiddag? Hvad hvis man får børnene passet fra morgenmaden og indtil kl. 17.00? Så kan den ene hoppe ud af sengen, drøne af sted med ungerne og komme hjem med en pose rundstykker og aviser - og hoppe tilbage under dynen, og så kan man sammen tilbringe en hel dag i dynerne UDEN at skulle andet end at hygge, småslumre, elske og lade batterierne op.

Læs også: 11 overraskende ekstragevinster ved orgasmer

Og så husk lige: Fed julemad i store mængder er bestemt ikke befordrende for sexlysten, da det ofte får blodsukkeret til at knalde helt ud, og så oplever man den der voldsomme træthed efter man har spist. Alkohol gør træt og smadret, og småtømmermænd er heller ikke formlen på en krop, der er toptunet og frisk til sex. Så hvis man gerne vil bruge juleferien på at generere et overskud i en selv og i parforholdet, så skal man selvfølgelig overveje, hvordan man behandler sig selv mht. mad, alkohol og søvn.

{snippet pagead}

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Lav dit eget fitnesscenter
9 tips til at undgå de ekstra julekilo

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
torsdag, 28. marts 2024

Captcha Image