Sådan påvirker følelserne din træning

Mange af os vil gerne træne mere, sove mere og bedre, spise sundere og vi vil også gerne tabe os.

Dvs. vi har et mål.

I dette land er de fleste af os også så oplyste, at vi godt ved, hvad der skal til for at finde tid til at træne mere, sove bedre og mere, og vi ved også, hvad vi skal spise for at tage på og for at tabe os. Vi ved også godt, hvordan vi skal gøre for at nå vores mål. Men hvorfor gør vi det så ikke?

Hvorfor gør vi ikke det, der skal til for at vi når vores målsætning? Hvorfor kan vi ønske noget godt for os selv og så ikke gøre det, der skal til for, at det bliver godt?

Det er fordi vi har vores følelser! Og følelserne styrer langt mere end fornuften. Så hvis du ikke har lyst til at træne, så vinder den følelse oftere over lysten til at gå ud og træne. Når vi ikke går tidligt nok i seng, så er det fordi det er vigtigere at tilfredsstille behovet for at sidde foran fjernsynet og få tankerne væk fra stress og jag (eller hvorfor vi nu prioriterer at sidde ved fjernsynet). Eller det er vigtigere at gøre de mange forskellige ting, du gør, når du ikke går i seng, end det er at få søvn nok.

Det samme gælder for vægttab. Vil du gerne slanke dig og du ved, hvad du gør ”forkert” i forhold til at komme ned i vægt, så er der noget andet, der forplumrer de gode intentioner.  Det vil sige, at du har mere brug for at spise noget bestemt mad for at få dulmet en eller anden følelse, end du har brug for at spise det, du ved, at du slanker dig af.

Så du er bogstaveligt i dine følelsers magt. Jo dårligere du har det med dig selv og det, der foregår i dit liv, jo mere stress og jo flere store humørudsving, desto større er sandsynligheden for, at dine følelser forplumrer dine gode intentioner om at leve sundere.

Har du prøvet alle slankekure og starter på et nyt træningsprogram hver eller hver anden uge, så prøv at gøre noget andet for at få succes næste gang; Find ud af, hvorfor du har svært ved at holde dine planer i stedet for at skælde dig selv ud, når du kører af sporet. På den måde kan du få større succes med dit vægttab, da du herved vil rykke dit fokus  til det rette sted og herved finde ud af hvad det er det er der gør det svært at opnå dit ønskede vægttab. Med andre ord, så gør du dig selv opmærksom på hvad du skal arbejde med for at opnå vægttabet.

Vidste du for øvrigt at:

Muskler fylder mindre

Det kommer nok ikke bag på dig, at 1 kilo muskelmasse fylder mindre end 1 kilo fedt, men ved du egentlig hvor meget mindre?

1 kilo muskelmasse er fast og fylder ca., hvad der svarer til 2 store knytnæver. 1 kilo fedt har en mere geleagtig konsistens og fylder ca. 3 gange så meget! Det er derfor det er muligt at du taber fedt uden at du taber dig i vægt; hvis du tager muskelmasse på svarende til fedttabet, så vil du ikke kunne registrere det på badevægten. Til gengæld vil du kunne måle det på dit tøj og med et centimetermål. 

Stærke ben med boldtræning

Mange knæproblemer kan i høj grad forebygges ved at du laver muskeltræningsøvelser der styrker knæene – og har du allerede knæproblemer, så kan denne øvelse også hjælpe. Uanset hvilket knæproblem du har, så vil det altid være bedre, at du har stærke muskler omkring knæene. Muskler, der er stærke og veltrænede, stødabsorberer hver gang, du tager et skridt. Hver gang du tager et skridt sender du 2-3 gange din egen kropsvægt op igennem ankler, knæ, hofter og ryg. Jo stærkere og mere veltrænede muskler, du har, jo bedre kan musklerne støtte leddet og skabe optimal funktion.

Prøv at lave denne øvelse hver 2. dag i 14 dage og se om det ikke gør en forskel. Har du ikke en bold til træningen så lav øvelsen uden, den er stadig super-effektiv.

Toe touch drill

Træner: alle stabiliserende muskler omkring hofter, bækken, knæ og fodled. Specielt hofte- og lårmuskler er udfordrede.

Udgangsstilling: stå med den ene fod på bolden. Stå med god kropsholdning.

Bevægelsen: Forestil dig du står på midten af en urskive. Ræk højre ben så langt lige frem på gulvet mod kl. 12 du kan uden at vælte. Træk benet ind igen og ræk det så til kl. 13 osv. til du når til kl. 15. så bevæger du dig tilbage til kl. 12 igen. Og så starter du forfra med det modsatte ben. Udfordr dig selv, så du rækker benet så langt frem du overhovedet kan.

Fokus: stå korrekt på den fod der står stille. Hold overkroppen i ro under hele øvelsen.

Vejrtrækning: pust ud, når benet rækkes frem, og træk vejret ind, når benet trækkes til udgangsstilling igen.

Typiske fejl og rettelser:

• hælen løftes på standbenet à før ikke bolden længere frem end at hælen på standbenet kan holdes i gulvet.
• knæet på standbenet står ikke stille så knæet skal bevæges frem og tilbage og må ikke slingre til siderne