Spiseforstyrrelser – kan man være genetisk disponeret?

Personer med spiseforstyrrelser har ofte et sensibelt sind, der let påvirkes af omgivelserne.

{snippet start}

Mange tror, at en spiseforstyrrelse kun er noget, der hører ungdomsårene til, men det er langt fra sandheden.

En spiseforstyrrelse er en overordnet betegnelse for at have et 'forstyrret' forhold til mad. Det kan variere fra person til person og  kan inddeles i kategorier ud fra forskellige diagnosekriterier og være enten anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning.

Men det er også muligt at have en spiseforstyrrelse uden at være diagnosticeret under en af de tre kategorier.

Når der tales om et forstyrret forhold til mad, må det først afklares, hvad et sundt og uforstyrret forhold til mad er. Det består i at spise varieret og få de kalorier, vitaminer og næringsstoffer, som kroppen har brug for og ikke proppe den med en masse fødevarer, som den tager skade af. Samtidig skal man mærke efter, hvornår man er sulten, hvornår man er mæt og lytte til sin krop.

Når den naturlige tilgang og balance forstyrres, og madindtaget eller manglen på samme styres af følelser, dårlig samvittighed, skønhedsidealer, opnåelse af kontrol, ubalanceret indtag, ensformig kost, etc., så er der tale om en spiseforstyrrelse.

Hvorfor udvikler nogle spiseforstyrrelse?

Svaret er langt fra entydigt, da der er mange faktorer, som spiller ind.

En stor undersøgelse af 31.406 tvillinger fra det svenske Karolinska Institut har påvist, at nogle mennesker er genetisk disponerede for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Min erfaring indenfor området bekræfter denne undersøgelse, da jeg hos mine klienter kan se, at der ofte er eller tidligere har været andre med spiseforstyrrelser i familien.  Det er også min erfaring, at personer, der rammes af en spiseforstyrrelse ofte er særligt sensitive, hvilket er en sammenhæng, jeg har fået bekræftet i bogen ”Spisning og sensitivitet,” som netop beskriver denne sammenhæng.

At være særligt sensitiv er et personlighedstræk, som ses hos 20 pct. af befolkningen og er genetisk bestemt. Når man er særligt sensitiv, er man mere modtagelig overfor ydre påvirkninger og stimuli og kan dermed være mere sårbar overfor psykisk belastning, hvis man ikke har lært at tage hensyn til denne sensitivitet, tackle den og passe på sig selv.

For nogle bliver en spiseforstyrrelse måden at håndtere denne psykiske overbelastning på. De bliver indadagerende, selvkritiske, mister deres indre kerne og selvværd i deres bestræbelse på at sørge for, at alle omkring dem har det godt, da de mærker andres tilstand og følelser næsten, som var det deres egne.

De ”drukner” simpelthen i andre mennesker og ydre stimuli, og fastholdelsen af egen integritet bliver en stor udfordring. Maden bliver en måde at håndtere denne overbelastning på. En redningsvest for ikke at drukne og fastholde sin egen integritet.

Forholdet til mad risikerer dermed let at blive forstyrret, da udgangspunktet bliver håndteringen af de følelser, som er ubærlige og ukontrollerbare i mangel på mere konstruktive redskaber.

Det er ikke et sundt og uforstyrret udgangspunkt. For nogle mennesker bliver deres måde at håndtere disse udfordringer på en spiseforstyrrelse, for andre bliver det alkohol, euforiserende stoffer eller andet.

Det er muligt at genskabe et sundt og uforstyrret forhold til mad ved først og fremmest at blive bevidst om 'forstyrrelsen' og lære nogle nye mestringsstrategier  til at tackle tendensen til psykisk overbelastning og genfinde sin egen integritet.