Stort postyr for en lille bønne

Soyabønner deler vandene. Nogle synes den er en naturens gave til menneskeheden, mens andre er af den stik modsatte mening. Men hvad er op og ned i den debat?

Soyabønnen – kendt som superfood i nogle kredse, kræftfremkaldende i andre. Denne grønne bælgfrugt har virkelig fået et plettet omdømme og har i den grad formået at skille vandene: enten er man for, eller også er man rigtig meget imod. Det er imponerende så meget postyr, sådan en lille bønne kan skabe.

Ikke sjældent hører man skrækadvarsler i stil med “Soya giver brystkræft!” og “Der er hormoner i soya!”, hvilket nok begrunder, hvorfor mange ikke er helt trygge ved at bade deres havregryn i soyamælk.

Men hvorfor lige soyabønnen? Hvorfor ikke den hvide, den sorte eller mungbønnen?

At fokus lige er havnet på soyabønnen hænger især sammen med, at mængden af planteøstrogener (isoflavoner) er højere i soya end i f.eks. hvide bønner. Kemisk ligner planteøstrogener - som navnet antyder – østrogen og har en meget svag østrogenlignende effekt, og af den grund har soya været berygtet for at øge risikoen for brystkræft.

Det er blevet bekræftet i dyrestudier, hvorefter advarslerne om at indtage for mange soyaprodukter begyndte. Umiddelbart skulle man da så også tro, at soyabønner ikke burde indtages og da slet ikke, hvis man har kræft. Det er imidlertid ikke tilfældet. Nu ved man nemlig, at dyr omsætter planteøstrogener helt anderledes end mennesker, og derfor kan resultater med dyr ikke overføres til mennesker.

Soya og brystkræft

Både befolkningsundersøgelser, hvor man blot har observeret grupper, der spiste meget soya og sammenlignet dem med andre folkefærd med lavt soyaindtag OG kontrollerede studier, hvor man har givet forsøgspersoner tilskud med soya, viser, at soya enten har en neutral forbindelse med eller en direkte beskyttende effekt mod kræft. I flere forsøg har soya nemlig vist sig, at reducere risikoen for udvikling af brystkræft, at reducere dødeligheden blandt brystkræft-patienter samt at reducere risikoen for, at kræften vender tilbage. Ikke en dårlig kombi!

Selv om, plante-østrogener ligner østrogen, så har de faktisk anti-østrogene effekter. Østrogen virker ved at binde sig til en østrogen-receptor i brystvævet. Da planteøstrogener ligner østrogen, kan de sætte sig på de samme receptorer og herved optages pladserne, så østrogenerne ikke kan sætte sig fast. Planteøstrogen har som nævnt kun en meget svag østrogen-effekt, hvilket betyder, at kroppens østrogen-påvirkning herved bliver betydeligt mindre, end hvis østrogen havde taget alle receptor-pladserne. Derudover kan isoflavoner blokere dannelsen af østrogen i fedtvævet samt stimulere et protein, der binder østrogen i blodet og dermed forhindre, at det sætter sig på en receptor-plads.

‘American Institute for Cancer Research’, ‘American Cancer Society’ og ‘Cancer Research UK’ bekræfter, at soya ikke hæver østrogen-niveauet i blodet og dermed risikoen for brystkræft, men snarere nedsætter det, samt at soya enten har en fordelagtig eller i værste fald en neutral virkning på brystkræft.

Sunde kilder til soya

I sin naturlige form er soyabønner uhyre næringsrige med et højt indhold af kostfibre, vegetabilske proteiner, jern, calcium, kalium, zink, omega-3, antioxidanter og andre sundhedsfremmende plante-kemikalier.

Soya har endvidere vist at kunne sænke total- og LDL kolesterol, reducere insulinresistens og dermed risikoen for diabetes, bidrage til en sund bakterieflora, øge knogletætheden og dermed reducere risikoen for knogleskørhed. Store mængder soya eller tilskud med isoflavoner kan ikke anbefales, da stofferne i så høj og koncentreret form ikke er endeligt undersøgt. Men sunde soyaprodukter såsom soyabønner/edamamebønner, soyamælk, soyayoghurt, tofu og tempeh er der mange gode grunde til at spise. Soyasauce derimod vinder man altså ikke meget ved :)