Voksne Bloggere
Tilfredse patienter bliver man glad af
Der kom en nu 80-årig kvinde til check. Sidst jeg så hende, var for 12 år siden, hvor jeg var ansat på et privathospital. Dengang søgte hun p.g.a. nedsunken blære og let stressinkontinens (hun tissede sommetider i bukserne, når hun hostede og nøs).
Ved undersøgelsen dengang, hang blæren nærmest uden for skedeåbningen og slimhinderne var tørre og kedelige at se på. Hendes kniberi var heller ikke helt godt.
Vi aftalte, at hun de kommende to måneder skulle være flittig med knibeøvelser og bruge lokal hormonbehandling.
Da hun kom igen til operation, kneb hun tilfredsstillende og hendes slimhinder så langt pænere ud.
Jeg foretog en såkaldt ’forvægsplastik’, hvorved man syr blæren op på plads, hvor den hører hjemme.
Jeg havde ikke set hende i de forløbne 12 år, fordi hun boede i udlandet, men nu var hun vendt hjem til Danmark.
Hun brugte stadig lokalt østrogen til slimhinderne og havde ingen gener.
Ved undersøgelsen sad blæren hvor den skulle og det hele så pænt ud.
Hun medbragte en lille blomst, som tak for hjælpen.
Den slags varmer!
Comments