Voksne Bloggere

Voksne Kvinders bloggere skriver om livet efter de fyrre, men også om livet med børn, forældre, mænd, sundhed og meget andet...

Tissebesvær kan være et alvorligt symptom

Tissebesvær kan være et alvorligt symptom

Patienten kom nærmest kravlende op ad trappen til konsultationen. Hun havde mange smerter i maven og havde ikke kunnet tisse det sidste døgn.

Hun havde en enkelt gang for nogle måneder siden oplevet noget tilsvarende, som dog var gået over af sig selv.

Hun havde født to gange og havde stadig regelmæssig menstruation.

Ved undersøgelsen havde hun en stor bule, som gik op over navleplan og ved scanning kunne man se, at det var blæren, som fyldte det hele.

Hun fik lagt et kateter og blev tappet for 1,4 liter urin. (Normalt kan man have 3-400 ml urin i en fuld blære).

I første omgang blev hun sendt hjem, men hun kom igen næste dag og blev tappet for 1,2 liter. Min sygeplejerske oplærte hende i ’selvkateterisation,’ med SpeediCath, som er et fikst lille kateter, man kan have i tasken.

Så kunne hun klare ærterne selv, før hun kunne komme til en neurolog og blive undersøgt, fordi jeg fik mistanke om, at hun måske kunne have fået dissimineret sclerose, som sætter sig i nervebanerne og kan forårsage skade på nerverne til blæren.

Hun fik foretaget rygmarvsprøve og diverse scanninger, hvorved diagnosen endelig blev stillet.

Moralen er: Hvis man ikke kan tisse, behøver det ikke at være alvorligt, men KAN være det og kan skyldes helt andre lidelser end gynækologiske.

Hvorfor lytter lægerne ikke til vores erfaringer?
49-årig kureret for knogleskørhed
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Gæst
Fredag, 24. marts 2023

Captcha Image