Hvis du ikke kan lide mælk eller andre mejeriprodukter, så husk alligevel at tage kalcium-tabletter. Det kan beskytte dig mod knogleskørhed og give dig et længere liv.

Kalciumtilskud giver dig et længere liv

 

Kalcium er vigtigt for kvinder, der har risiko for knogleskørhed, men kan også sikre et længere liv, viser en ny undersøgelse.

Kalciumtilskud har i tidligere undersøgelser været forbundet med en forhøjet risiko for hjertekar-problemer og -dødsfald, men en ny undersøgelse i The Endocrine Society Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism (JCEM), viser at op til 1.000 mg per dag kan hjælpe kvinder til at leve længere.

Det er forskere fra McGill University, der har analyseret data fra det storstilede Canadian Multicenter Osteoporosis Study (Camós), for at forsøge at afklare i hvilket omfang kalciumtilskud øgede risikoen for hjertekar-problemer og tidlig død.

Men faktisk opdagede forskerne at moderate doser af kalciumtilskud havde en gavnlig virkning hos kvinder.

"Vores undersøgelse har fundet at dagligt brug af kalciumtilskud var forbundet med en lavere risiko for død blandt kvinder," siger undersøgelsens hovedforfatter, Dr. David Goltzman fra McGill University i Montreal, Canada.

D-vitamin ændrer ikke risikoen

"Risikoen var lavere for alle kvinder, der tog doser på op til 1.000 mg per dag, uanset om tilskuddet indeholdte D-vitamin."

Mange kalktabletter indeholder også D-vitamin, der er vigtige for optagelsen af kalcium i kroppen.

Den langvarige befolkningsundersøgelse har overvåget sundheden hos 9.033 canadiere mellem 1995 og 2007. I denne periode døde 1.160 deltagere. Selv om data viste atkvinder, der tog kalciumtilskud havde en lavere risiko for død, var der ingen statistisk lavere risiko for mænd. Undersøgelsen fandt ingen afgørende beviser for, at D-vitamin havde en indvirkning på dødelighed.

"Højere mængder af kalcium var potentielt forbundet med længere livslængde hos kvinder, uanset kilden til kalcium," understreger Goltzman.

"Risikoen var lav uanset om kalcium kom fra mejeriprodukter, andre fødevarer eller kosttilskud."

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?