Dit spyt kan beskytte dig mod influenza

 

Når man kommer op i alderen, ændrer proteinsammensætningen i spyttet sig, så man bedre kan bekæmpe nye bakteriestammer.

Visse proteiner i spyttet ser ud til at forhindre ældre i at udvikle influenza.

Det viser et nyt kinesisk studie, der bedrer forståelsen for, hvorfor ældre mennesker er bedre i stand til at modstå de nye bakteriestammer fra fugle- og svineinfluenza.

Når man begynder at fordøje føde, indeholder spyttet nogle proteiner, der danner et såkaldt første-linje forsvar mod infektioner.

Binder sig lettere til influenzavira

Forskerne har længe vidst, at en persons alder påvirker vedkommendes spytniveau af visse såkaldte glucoproteiner, der bekæmper sygdomsfremkaldende bakterier.

I det aktuelle studie undersøgte forskerne, hvordan de aldersrelaterede forskelle i spytproteinerne påvirker menneskers følsomhed overfor influenza.

Forskerne analyserede spytprøver fra 180 mænd og kvinder i forskellige aldre og fandt, at glycoproteiner i spyt hos personer på 65 år og ældre var mere effektive til at binde sig til influenzavira end hos børn og unge voksne.

De mener derfor, at man fremover ved hjælp af spyttests kan bedre forståelsen, forebyggelsen og diagnosticeringen af visse aldersrelaterede sygdomme.

Undersøgelsen er offentliggjort i magasinet Proteome Research.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?