Vi er lykkeligst som unge og gamle, mens vi er mere bekymrede for fremtiden, når vi er omkring de 50 år.

Vi er gladest som unge og gamle

 

De lykkeligste tidspunkter i livet har vi, når vi er 23 år og igen når vi runder de 69 år. I midten af 50’erne er vi til gengæld nede i en bakkedal rent lykkemæssigt.

Glæden ved livet ændrer sig henover årene, og nu har forskerne fundet de tidspunkter, hvor vi har størst chance for at være rigtig lykkelige og føle tilfredshed.

”Mennesker i 50’erne kunne lære af dem, der er lidt ældre og som generelt føler mindre fortrydelse og utilfredshed. De skulle forsøge at være mindre frustrerede over de forventninger i livet, de ikke har fået opfyldt. Det nemlig formodentlig sådan, at de ikke har det værre end deres jævnaldrende,” siger forsker, dr. Hannes Schwandt fra Princeton University.

Studiet, som er offentliggjort af Centre for Economic Performance i London Schoool of Economics, viste også, at mennesker ikke er særligt gode til at forudse, hvor glade de vil være i fremtiden. Især unge voksne har tendens til at overdrive forventningerne til deres fremtidige livstilfredsstillelse, mens ældre har større tendens til at undervurdere deres tilfredshed i fremtidige.

Langt fra alderdommen

Forskningen viser en overraskende skævhed i yngres og ældres forventninger til kommende tilfredshed i livet. Forskerne registrerede, at en årsag til, hvorfor de unge overvurderer deres fremtidige lykke er, at de formodentlig ikke indser, hvor hurtigt de vil skulle indrette sig på ændringer i livet, som f.eks. nedgang i indtægt.

Det stod klart for forskerne, at forskellen i forventningerne til livet bl.a. skyldes, at de unge er tidsmæssigt langt fra f.eks. truende indtægtsnedgang, og de ældre måske har det tæt på. Det kan også være forklaringen på, at mennesker i 50’erne begynder at føle sig truet af de kommende forhindringer i alderdommen.

Studiet er baseret på data fra 23.161 mennesker i aldren fra 17 til 85 år, som blev udspurgt i et spørgeskema om deres tilfredsstillelse i livet og deres forventninger til fremtidig tilfredshed.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?