Skip to main content

Fermenteret rødkløver hjælper mod hedeture

Rødkløver er kendt som en urtemedicin, der lindrer overgangsalderens gener i form af hedeture og hormonelle udsving. Og det holder ved en nærmere efterprøvelse, hvis rødkløveren vel at mærke drikkes i en fermenteret – det vil sige gæret – form.

Når det er tilfældet, mindskes både antallet og styrken af hedeture betydeligt, og den afkalkning, som rammer hver tredje kvinde over 50 år, minimeres markant. Fx hindres afkalkning i ryggen totalt. Alt sammen uden de bivirkninger, der er kendt fra den hormonbehandling, som læger udskriver på recept, nemlig øget risiko for kræft og hjertekarsygdomme.

Ovenstående er den vigtigste viden fra en ny undersøgelse fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet / Aarhus Universitetshospital og som er publiceret i tidsskriftet PLOS One.

{snippet start}

Lektor Per Bendix Jeppesen, der har ledet studiet, har tidligere været i medierne med ikke publicerede delresultater, der i folkemunde hurtigt bliver til, at ’rødkløver virker’. Men det er en forsimpling, der er tæt på at være forkert, forklarer Per Bendix Jeppesen og kollegaen Max Norman Tandrup Lambert, der baserede sin erhvervs-ph.d. på forskningsprojektet.  

Fermenteringen gør udslaget

”Det er den fermenterede rødkløver-ekstrakt, der gør en forskel, og det skyldes, at fermenteringen, der er en mælkesyregæring, øger optageligheden af østrogenlignende stoffer, kaldet isoflavoner eller phytoøstrogener, som rødkløver bugner af,” forklarer Max Norman Tandrup Lambert.

”Udfordringen ved phytoøstrogenerne er, at de er svære at fordøje, fordi de i naturlig form er bundet til sukkermolekyler. Derfor ryger hovedparten af de phytoøstrogener, som man spiser i pille- eller kapselform, mere eller mindre direkte gennem systemet, men det problem løses, når man gærer rødkløver-saften med mælkesyrer. Teknisk handler det om at fraspalte sukkermolekyler, der binder til phytoøstrogenerne, og ad den vej øge optageligheden” forklarer Max Norman Tandrup Lambert.

Gratis reklame?

Han og Per Bendix Jeppesen er opmærksomme på, at de med forskningsresultatet leverer et ubetaleligt blåstempel til en bestemt økologisk landmand, Michael Mohr Jensen, som har patent på at producere fermenteret rødkløver-ekstrakt. Michael Mohr Jensen sælger produktet fra sit private firma ’Herrens Mark’ på Fyn, og der er formentlig forskere, som vil have det blandet med at fremme et formål, som nok kan hjælpe kvinder i overgangsalderen, men som også har en kommerciel side.

”Det gælder så ikke mig,” siger Per Bendix Jeppesen. ”Jeg er sådan indrettet, at jeg bliver ekstra nysgerrig, når jeg kan se, at ting kan bruges i praksis. Det er jo anvendt forskning, vi har bedrevet, og det synes jeg ikke, vi har for meget af, selv om universiteterne alle sammen taler om erhvervsretning og nødvendigt samarbejde med erhvervslivet”, siger Per Bendix Jeppesen.

Det var Michael Mohr Jensen, som i 2010 kontaktede Per Bendix Jeppesen for at høre, om han og de andre forskere i Medicinsk Endokrinologisk Afdeling ville undersøge hans hypotese om fermenteret rødkløver som sundt alternativ til almindelig østrogenbehandling, som lægen udskriver – og det var Per Bendix Jeppesen og Max Norman Tandrup Lambert, der i det videre samarbejde rådede landmanden til at forfine sit rødkløver-ekstrakt, så mavetarmkanalen i højere grad kunne optage de virksomme stoffer.

Ingen fejlbehæftet selvrapportering

Det lykkedes med fermenteringen, og resultatet er nu efterprøvet i Max Norman Tandrup Lamberts ph.d.-projekt – et studie, der rekrutterede 130 kvinder med overgangsalderproblemer, hvoraf de 60 blev udvalgt som egnede forsøgspersoner efter kriteriet fem svære hedeture om dagen i kombination med blodprøver, der testede for hormonstoffet FSH, der indikerer ’graden’ af overgangsalder.

”Kvinderne blev opdelt, så de 30 drak 150 ml rødkløverekstrakt om dagen i 12 uger, mens de øvrige 30 drak et placeboprodukt. Efter 12 uger testede vi igen, og vi har været målløse over vores data. Der er en meget større effekt, end vi har turdet håbe på,” siger Max Norman Tandrup Lambert.

Per Bendix Jeppesen fremhæver også, at forskningsprojektet er gået uden om alle former for ’selvrapportering’, der kan udgøre en betragtelig fejlkilde i forsøg, der undersøger, om noget virker. F.eks. er kvindernes hedeture blevet målt med en såkaldt ’sved conductor’ – et apparat, som spændes på håndleddet, og som kortlægger svedeturenes hyppighed og styrke i uangribelig tal og fakta. Tilsvarende er rødkløver-ekstraktets effekt på knoglerne blevet kortlagt via såkaldte DXA-scanninger af ryg og hofter.

Alle målinger er foretaget på samme måde før og efter de 12 ugers behandling, hvilket er med til at højne troværdigheden af noget, som kan være svært at måle.

Figuren viser svedsekretionen hos en af de kvindelige deltagere før forsøget startede (øverst) og efter tre måneders behandling med fermenteret rødkløverekstrakt (nederst). Som det fremgår mindskes både voldsomheden og antallet af svedeture markant. For kvinder, som ikke er i overgangsalder, ligger niveauet for svedsekretion mellem 0,5 og 2,5 på den angivne skala.