Hedeture øger din risiko for diabetes
Hedeture er ikke bare ubehageligt og forstyrrende i hverdagen, men kan også øge risikoen for hjertesygdom og diabetes.
En ny undersøgelse tyder i hvert fald på, at hedeture, især når de ledsages af nattesveden, også kan øge risikoen for at udvikle diabetes.
Undersøgelsen er baseret på en analyse af mere end 150.000 postmenopausale kvinder, der deltog i Women's Health Initiative (WHI), der viste at hver tredje af kvinderne havde hedeture og at det øgede risikoen for diabetes med 18 procent.
Og jo oftere og alvorlige hedeture, kvinderne havde, des større var risikoen.
Desuden var diabetesrisikoen mest udtalt for kvinder, der også led af nattesved, men kun hvis begyndelsen af hedeturene opstod sent i overgangsalderen.
Der er derfor god grund til at få tjekket dit blodsukker, hvis du lider af hedeture.
Sammenlignet med mænd med diabetes, har kvinder med diabetes højere risiko for at blive indlagt på hospitalet eller dø af diabetes og medfølgende komplikationer.
"Overgangsalderen er et perfekt tidspunkt at starte på livsstilsændringer, der reducerer overgangsalderens symptomer samt risikoen for diabetes og hjertesygdomme," siger dr. JoAnn Pinkerton, der er administrerende direktør for det Nordamerikanske selskab for overgangsalder.
"Det er en god ide at få regelmæssig træning og tilstrækkelig søvn, undgå for meget alkohol, at stoppe med at ryge og spise en hjertesund kost."