Skip to main content
Hedeture kan vare i flere timer, selv om de oftest kun varer op til fem minutter.

10 råd til et bedre liv med hedeture

{snippet start}

1.: Fødevarer som udløser hedeture

Alkohol, koffein, stærk og krýdret mad samt varm mad i det hele taget kan udløse hedeture. Hvis du fører dagbog, vil du formentlig få en fornemmelse af om specifikke mad- eller drikkevarer er udløsere - men vær opmærksom på at f.eks. alkohol måske først udløser hedeturen senere. Prøv derfor at registrere hvornår du sidst drak alkohol. Hold en længere pause fra mad eller drikke, som du mistænker for at være udløsere.

2.: Fødevarer som lindrer hedeture

Der er ingen større veldokumenterede undersøgelser, som viser at maden kan afhjælpe hede- og svedeture, men en række mindre undersøgelser peger på at bl.a. soja-produkter og -bønner har en vis effekt. Sandsynligvis fordi de indeholder såkaldt phytoøstrogen, der efterligner østrogen, som kvinder i overgangsalderen mister. Den nyeste og største undersøgelse af soja og hedeture, hvor man har studeret 1.600 kvinder over en ti-årig periode, viser dog ingen effekt. Undersøgelsen tyder dog på at asiatiske kvinder har færre hedeture, hvilket forskerne mener kan skyldes den mere planterige kost i det asiatiske køkken. Phytoøstrogener, der blandt andet også kan findes i fuldkorn, menes dog også at have forebyggende effekt i forhold til brystkræft, så det kan måske stadig betale sig at prøve det.

{module 205}

3.: Find et køligt sted

Høje lufttemperaturer kan udløse hedeture, så hold dig til airconditionerede lokaler, hvis det er muligt. Enten på kontoret eller i et supermarked. Man kan for nogle få hundrede kroner købe en elektrisk blæser til hjemmet, hvis du synes at et aircondition-anlæg er for meget. Pas dog på at du ikke bliver for kold og risikerer stive muskler og forkølelse. En almindelig vifte er heller ikke af vejen.

4.: Tag et koldt bad

Et køligt styrtebad eller lunkent karbad kan også være nødvendigt uanset om lufttemperaturerne er høje. Hvid dine hede- og svedeture kommer regelmæssigt kan du måske ligefrem indrette dit morgenbad efter det. Er dine hedeture uregelmæssige og mere alvorlige så kan det måske svare sig at have karbadet fyldt hele dagen - hvis du da har et.

5.: Undgå nattesved

Mange lider af nattesved og har svært ved at sove. Sørg for at holde en lav temperatur i soveværelset. Hvis solen skinner ind i løbet af dagen, så sørg for at gardinerne er trukket for og hvis du tør, så lad vinduet stå åbent. Sørg for at have et vandfad på natbordet eller en elektrisk blæser for hurtigt at kunne køle dig ned. Undlad at bruge syntestiske stoffer som sengetøj. Når du sveder klæber det til kroppen og det samme gælder syntetisk nattøj som polyester og nylon. Vælg bomuldsstoffer.