Hedeture kan vare i flere timer, selv om de oftest kun varer op til fem minutter.Hedeture kan vare i flere timer, selv om de oftest kun varer op til fem minutter.

10 råd til et bedre liv med hedeture

6.: Tøj i lag

Syntetisk undertøj til dagtimerne er også en dårlig ide, og det er en god ide at klæde sig på med tanke på at man kan klæde sig hurtigt af, hvis man får hedetur. Løst tøj inderst, som du - også i selskab - kan vifte kroppen med, når du har taget de yderste stykker tøj af kan være en ide. Undgå eventuelt også højhalsede sweatre og lange ærme.  

7.: Stress forværrer hedeturene

Hedeture kan stresse selv den ellers mest selvsikre kvinde, men stress har vist sig at forværre eller måske ligefrem udløse hedeture. Selv om det er en god ide at være opmærksom på og registrere dine hedeture, er det - lidt modsætningsfyldt - en god ide ikke at tænke på dem. For det første gælder det om at erkende at hedeture er en uomgængelighed og at det er naturligt. Det er som det er.

Prøv at indrette dig efter dem, nå til et sted, hvor du ikke føler at du kan gøre mere for at indrette dig efter dem og sig så til dig selv: Sådan er det bare. Husk at stort set alle kvinder oplever hedeture (over 85 procent) og svedeture (78 procent).  

Hvis du stresser over risikoen for hedeture under et møde eller i andre sociale sammenhænge, vil du formentlig føle dem værre end de er. Prøv at være åben omkring det - det er befriende og sandsynligvis et godt samtale-emne, hvis du er blandt jævnaldrende kvinder.

8.: Slap af

Du kan blandt andet reducere din stress og derigennem formentlig hedeure ved hjælp af vejrtrækningsøvelser, mindfullness eller yoga. Afsslapningsøvelser har vist sig at reducere hedeture med 50 procent. Hypnose har i forsøg reduceret hedeturene med 70-80 procent.Akupunktur har i nylige undersøgelser også vist sig at have en effekt ved at udløse endorfiner i centralnervesystemet.

9.: Dyrk motion

Regelmæssig motion har i flere undersøgelser vist sig at reducere antallet af hedeture, blandt andet ved at øge cellernes hormonfølsomhed. Se det som en måde at svede igennem på på forhånd. Sammen med en sund kost kan det også betyde at du taber dig, hvilket også kan hjælpe - i hvert fald i overgangsalderen.  

10.: Prøv naturlægemidler

Der findes ingen dokumenteret effekt af naturlægemidler, men igennem århundrederne har kvinder benyttet en lang række midler, som nogle stadig mener hjælper dem. Bl.a. sort slangerod, som naturlægemidlet sølvlys består af, har i nogle undersøgelser vist sig at have en vis effekt mod hedeture. Andre midler, som nogle mener virker er ginseng, kava, lakrids, natlysolie, dong quai og yamsrod.

Hvis intet hjælper - og det er der en risiko for - så glæd dig over at hedeture i nogle undersøgelser har vist sig at beskytte mod visse hjertekar-problemer og at kvinder med hedeture har en lavere risiko for at få brystkræft.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?