Skip to main content

Grimme erindringer kan slettes fra hukommelsen

{snippet modul199}
 
{module 187}

Forskere har for nylig identificeret et gen, der spiller en vigtig rolle for, at man kan slette gamle erindringer. Dermed er der åbnet op for nye måder at behandle post-traumatisk stresssyndrom, PTSD, på.

I et forsøg med mus fandt forskerne, at genet TET1 tilsyneladende styrer en lille gruppe af andre gener, der er nødvendige for at komme af med gamle erindringer.

Forskerne skønner derfor, at hvis man kan øge TET1 genets aktivitet, så vil man kunne hjælpe mennesker med PTSD, så det bliver lettere for dem at erstatte erindringer om traumatiske begivenheder med mere behagelige minder.

 "Hvis genet kan få et boost, så bliver det meget lettere at slette grimme erindringer,” siger Li-Huei Tsai, der er direktør for Institut for Læring og hukommelse på Massachusetts Institute of Technology.

I studiet undersøgte forskerne både mus, der havde et intakt TET1 gen og mus uden TET1.

{module 205}

De to grupper af mus blev begge udsat for et mildt chok, så de blev bange for et bestemt bur.

Mistede frygten

Når frygten havde sat sig i hukommelsen, blev musene sat i buret igen, men denne gang blev de ikke udsat for chok.

Studiet viste, at de mus, der havde TET1 genet, mistede deres frygt for buret, fordi nye erindringer havde erstattet de gamle, mens de mus, der ikke havde TET1 genet, forblev frygtsomme.

"TET 1 genet sletter ikke den oprindelige hukommelse, men den nye hukommelse fortæller musene, at buret nu er et sikkert sted. Så der er tale om to slags hukommelser, der konkurrerer med hinanden, siger Li-Huei til tidsskriftet Neuron .

Selv om forskningsresultater fra dyr ikke altid giver lignende resultater hos mennesker, så har forskerne besluttet sig for at foretage yderligere eksperimenter, så man kan finde måder at øge

TET1 niveauet, og dermed måske kunne hjælpe de mange, der lider af post-traumatisk stresssyndrom.