Skip to main content

Midaldrende overvægtige får tidligere hukommelsestab

{snippet modul199}
 
{module 187}

Vejer du for meget og har for meget fedt omkring maven som 50-årig, har du flere gange højere risiko for hukommelsestab og demens senere i livet.

Selv om hukommelsesproblemer bliver mere og mere almindeligt med alderen er der nogle mennesker, der aldrig får en dårligere hukommelse, mens andre mennesker tidligt begynder at glemme nøgler, møder og begivenheder.

Selv om der er flere risikofaktorer for demens, er især et unormalt fedtstofskifte kendt som en risikofaktor for nedsat hukommelse og indlæringsevne.

Og ifølge en ny undersøgelse fra Rush University Medical Center i samarbejde med National Institutes of Health har midaldrende med meget mavefedt hele 3,6 gange så stor tendens til at udvikle hukommelsestab og demens senere i deres liv.

Og forskerne har opdaget, at det protein, der styrer fedtforbrændingen i leveren er placeret i hukommelsescentret midt i hjernen (hippocampus) og også styrer hukommelse og indlæring.

"Vi har brug for bedre at forstå , hvordan fedt er forbundet til hukommelse og indlæring , så vi kan udvikle en effektiv metode til at beskytte hukommelse og indlæring ," siger Kalipada Pahan , ph.d., Floyd A. Davis professor i neurologi ved Rush University Medical Center.

Læs også: Syv områder hvor du bliver bedre med alderen

Leveren er kroppens vigtigste fedt-omsættende organ. Fedtstofskiftet i leveren menes at være styret af et protein med det mundrette navn peroxisomproliferatoraktiveret receptor alpha (forkortet PPARalpha), der derfor er meget aktivt hos mennesker med meget mavefedt.

{module 232}

Tidlig indikation på demens

Da PPARalpha direkte kontrollerer fedtstofskiftet, overforbruger folk med meget mavefedt PPARalpha i leveren og har et unormalt fedtstofskifte. I første omgang mister disse individer PPARalpha fra leveren og til sidst også fra resten af kroppen og dermed også hjernen. Derfor er mavefedt en tidlig indikation på en slags demens senere i livet, konstaterer dr. Kalipada Pahan, der er professor i neurologi ved Rush University Medical Center.

Læs også: Overvægtige 50-årige lever længere

Forskerne opdagede sammenhængen ved forsøg med mus.

"Vi blev overraskede over at finde højt indhold af PPARalpha i hippocampus hos mus," forklarer Pahan, der har fået resultaterne offentliggjort i tidsskriftet Cell Reports.

"vi opdagede at mus med meget lidt PPARalpha var dårligere til at lære og huske, mens mus, der fik tilskud med PPARalpha til hippocampus forbedrede både indlæring og hukommelse," siger hun.

Med en særlig knoglemarvstransplantation, var forskerne i stand til at skabe nogle mus, der havde normal PPARalpha-niveauer i leveren og for lidt PPARalpha i hjernen. Disse mus havde hukommelses- og indlæringproblemer. På den anden side havde musene, der fik normale PPARalpha-niveauer i hjernen og for lidt PPARalpha i leveren, normal hukommelse.

Læs også: Syv tips til at undgå hukommelsestab

"Vores undersøgelse tyder på, at folk kan få hukommelses-relaterede problemer, når de mister PPARalpha i hippocampus. PPARalpha stimulerer direkte proteinet CREB og øger derved hukommelsesrelaterede proteiner," siger Pahan.

CREB (cyklisk AMP respons element-bindende protein ) er en hovedregulator af hukommelsen, da det kontrollerer forskellige hukommelses-relaterede proteiner.

"Yderligere forskning skal udføres for at se, hvordan vi kan opretholde et normalt PPARalpha-niveau i hjernen, så overvægtige undgår hukommelsestab," siger Pahan.