4 grunde til at mobilen gør dig dummere

 

Hvornår har du sidst husket et telefonnummer? Måske en gang for ca. 10 år siden før du fik din første mobiltelefon.

Ligesom du formodentlig bruger både din mobiltelefon og Google til at hjælpe dig med at huske alverdens faktuelle ting.

Den nye teknologi ændrer vores måde at lære på og vores måde at være nærværende på, ja hele vores måde at leve vores liv på. Og nu dokumenterer stadig mere forskning, at teknologien, som f.eks. vores mobiltelefoner, har en stor betydning for vores hukommelse – især korttidshukommelsen – og at den ligefrem går ind og forandrer selve hjernens hukommelsesfunktion.

Forskerne påpeger, at en dårligt fungerende hukommelse i høj grad påvirker vores generelle intelligensniveau.

”Vores intelligens afhænger af evnen til at overføre vores korttidshukommelse til langtidshukommelsen,” siger Nicholas Carr, der bl.a. i 2010 har skrevet ’What The Internet Is Doing To Our Brains’.

”Når facts og oplevelser lagres i vores langtidshukommelse, er vi i stand til at omdanne dem til komplekse ideer og tilføje dybde til vores tanker,” siger han.

Mens langtidshukommelse har næsten ubegrænset kapacitet, har korttidshukommelsen mere begrænset og mere sårbar ’lagerplads’.

Og ny forskning har f.eks. vist, at når vi tager fotos med vores mobiltelefoner ødelægger vi faktisk vores evne til selv at huske det, som vi har fotograferet.

Er du bekymret for, om ny teknologi har påvirket din evne til at huske? Her er 4 ting, du bør vide om, hvordan teknologi påvirker din hukommelse:

Internettet er blevet hjernens eksterne harddisk

Forskere har fundet frem til, at når vi ved, at en computer eller anden teknologi husker et eller andet for os, er vi mindre tilbøjelige til selv at huske det. En ny videnskabelig artikel har beskrevet internettet som hjernens ’eksterne harddisk’ og forklarer, at vores sociale evner, der er forbundet med at huske, er blevet afløst af moderne teknologi.

Det at huske har historisk set været en social proces. Vi husker bestemte ting og deler dem med andre, og vi kan samtidig regne med at andre husker ting, som vi glemmer. Til en vis grad deler vi opgaverne med at huske med andre i forskellige sociale sammenhænge. Men nu gør internettet jobbet for os.

Internettet ændrer alt, også socialt set. I stedet for at ringe til en ven, søger vi den viden, vi mangler, på vores mobiltelefon. Vi søger altså ikke på samme måde som før viden hos vores nærmeste omgivelser.

For mange input gør det svært at holde på informationen

”Bare en enkelt surfing-tur på nettet kan gøre det sværere at opbevare informationen i din hukommelse,” siger Erik Fransén, der er forsker og professor indenfor computere på det svenske KTH Royal Institute of Technology.

Tony Schwartz, der er forfatter og ekspert i produktivitet, siger, at de færreste af os er i stand til at arbejde effektivt, når vi konstant bliver bombarderet med for mange informationer. Han sammenligner de mange informationer med et fyldt glas vand, som man hele tiden hælder mere vand i. Når nye informationer kommer ind, ryger andre ud. Vi mister med andre ord hele tiden informationer, fordi der ikke er noget sted at oplagre dem. Vi kan ikke bearbejde det, der kommer ind, og derfor ryger det ud igen. Og vi ender med at føle os overvældet, fordi vi modtager en endeløs mængde af informationer uden at kunne forbinde med noget, der er meningsfuldt for os.

For mange informationer får dig til at miste overblikket

Professor ved Harvard John Edward Huth har skrevet i New York Times, at internettet måske har større indflydelse på vores overblik end vi hidtil har erkendt. Han forklarer, at en alt for stor afhængighed af teknologi har en tendens til at få os til at isolere små løsrevne stykker information uden at passe dem ind i en større sammenhæng.

”Trist nok har vi det med at opdele vores viden i små stykker, der ikke hører hjemme i en større sammenhæng,” siger Huth. ”Når det sker, mister informationerne deres værdi for os.”

Men vi behøver en større sammenhæng til at hænge de små detaljer op på. Et eksperiment med to grupper forsøgspersoner viser, at når vi får sammenhængende viden, husker vi bedre. Begge grupper fik vist et billede af en mand, og mens den ene gruppe fik fortalt, at manden hed Bager, fik den anden gruppe at vide, at han var en bager. Den sidste gruppe var meget bedre til at huske informationen. Og forskerne siger, at det alt sammen handler om sammenhæng. Når vi tænker på en bager, dukker alle mulige informationer og minder op, mens navnet Bager ikke har en særlig sammenhæng.

Distraktioner gør det svært at skabe et regulært minde

Opmærksomhed er nøglen til at skabe et stærkt minde. Så du husker nok ikke så meget af den film, du i aftes så mens du sendte sms’er og googlede på din mobiltelefon.

Når vi glemmer, er det et tegn på hvor travlt vi har. ”Og når vi ikke er opmærksomme og nærværende, vil de minder, vi får, ikke være særligt stærke, og vi får svært ved at gendanne dem senere,” siger Zaldy S.Tan, der er direktør ved Memory Disorders Clinic ved Beth Israel Deaconess Medical Center.

Forskerne har identificeret det neurale kredsløb, der får hjernen til at skabe langvarige erindringer. Og det har vist sig, at dette kredsløb arbejder mere effektivt, når hjernen er fokuseret på, hvad der netop er sket i øjeblikket. Mange undersøgelser har også påvist, at når elever multitasker mens de gør deres skolearbejde, forstår og huske de færre af de oplysninger læreren forsøger at give dem.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?