Skip to main content
Hvis fedtet sidder på maven, er der ikke bare risiko for hjertekarsygdom, men også for nyresygdom.

Æblefacon øger risikoen for nyresygdom

{module 133}
 

Det er gammel viden, at for meget fedt på maven øger ens risiko for hjerte-karsygdom og nu har eksperterne fundet ud af, at æblefacon også øger ens risiko for at få nyresygdom.

Den ’øgede risiko optræder også hos ellers sunde mennesker, viser et studie, der er udført af den medicinske afdeling på universitet i Groeningen i Holland.

Her undersøgte eksperterne 300 mennesker med æblefacon. Gruppen var fordelt på to undergrupper. En hvor deltagerne havde en sund kropsvægt og en, hvor de var overvægtige.

Fakta om æbleform

Har du den såkaldte æblefacon, så sidder kroppens fedt primært placeret på maven, mens personer med pærefacon har runde baller og hofter, som man typisk ser hos kvinder.

Næsten uanset hvor tynd eller tyk du er, så er æblefacon sundhedsfarlig.

Så se dig selv i spejlet og få afsløret, hvor dine fedtdepoter sidder. Er du i tvivl så tag målebåndet i brug.

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har nemlig vist en højere dødelighed hos personer med et højt taljemål. Blot 10% længere rundt om maven betyder ca. 50% højere risiko for dødelighed efter fem år.

Studiet viste, at de mennesker, der p.g.a. for meget fedt på maven havde et højt taljemål, også havde dårligere nyrefunktion, mindsket blodgennemstrømning i nyrerne og et højere blodtryk i nyrerne. Men overraskende nok viste de samme symptomer sig hos de mennesker, der havde en sund kropsvægt.

Voksende problem

”Vi fandt ud af, at personer med æblefacon uanset kropsvægt havde et øget blodtryk i nyrerne,” siger Arjan Kwakernaak, der stod for studiet til Journal of American Society of Nephrology.

”Når de så også var overvægtige eller direkte fede, så var det bare værre,” siger han.

Resultaterne viser, at mennesker med æblefacon bør få blodtrykket i nyrerne ned, enten ved at skære ned på forbruget af salt eller ved en målrettet medicinsk behandling.

Med det nye studie in mente øger æblefacon altså ikke kun risikoen for hjerte-karsygdom, men også for nedsat nyrefunktion. Så måske kan de kolde facts virke som inspiration til at få tabt et par kilo, inden badesæsonen sætter ind.