Skip to main content

Nyheder om fedme kan gøre dig federe

{snippet modul199}
 
{module 187}

Hvis du føler dig lidt overvægtigt, så skal du passe på med hvad du læser i aviserne.

Når overvægtige læser nyhedshistorier om overvægt og decideret fedme, er de mere tilbøjelige til at proppe sig med tomme kalorier end normalt vægtige, fordi de ubevidst dulmer deres angst for at blive endnu tykkere.

 Det er især mediehistorier, der fokuserer på emner som de samfundsøkonomiske konsekvenser af fedme eller betydningen af en bedre selvkontrol til vægttab, der ansporer til vægtøgning blandt kvinder, viser en lille ny undersøgelse.

Når kvinder, der anser sig selv for overvægtige, læser nyhedsartikler, der lægger en vis afstand til  overvægtige, så synes de mindre i stand til at styre deres spisevaner end kvinder, der ikke føler, at de har for meget på sidebenene.

”Studiet var designet til at afgøre, om mennesker, der føler sig stigmatiserede på grund af deres overvægtig, var tilbøjelige til at spise mere, fordi de føler angst eller frustration,” siger Brenda Major, der er professor i afdelingen for psykologi og hjernevidenskab ved University of California i Santa Barbara.

"Vi ved, at stress og følelsen af at være ude af kontrol kan gøre en mindre i stand til at hæmme adfærd," siger Major.  "Så vi spekulerede på, om de samme ting, der øger en følelse af stigmatisering, faktisk få nogle til at spise mere.”

"Mange mener, at de, der er overvægtige, har svag vilje, ingen selvkontrol eller er decideret dovne," tilføjede hun.

{module 230}

"Der er vanvittig meget om fedme i medierne, og historierne er både negative og moraliserende,” siger hun.

Spiste 80 kalorier mere 

En tidligere undersøgelse har vist, at når overvægtige kvinder blev sat i en situation, hvor de følte, at de blev devalueret på grund af deres vægt, så steg deres blodtryk, og deres selvkontrol gik ned. Anden forskning har vist, at hvis mennesker diskrimineres på grund af deres vægt, så kan det øge risikoen for at blive fed.

Den nye undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of Experimental Social Psychology , er baseret på 93 unge, kvindelige studerende ved University of California. Lidt mere end halvdelen af kvinderne beskrev sig selv som værende overvægtige.

Halvdelen af kvinderne blev bedt om at læse en nyhedsartikel med titlen "Tab dig eller mist dit job", mens de andre læste en artikel ”Stop rygning eller mist dit job.”

Dernæst blev deltagerne præsenteret for en fem minutters snak om den artikel, de havde læst, hvorefter der var en pause, hvor kvinderne frit kunne tage både slik og kiks.

De kvinder, der opfattede sig selv som overvægtige, spiste omkring 80 kalorier mere både slik og kiks end de kvinder, der havde læst nyheden om rygning. For de kvinder, der følte sig normalvægtige, ændrede kalorieindtaget sig ikke, uanset hvilken artikel de læste.

Resultaterne tyder på, at man i det offentlige rum skal understrege betydningen af sundhed og motion, og ikke fokusere på vægt.

"Det er ironisk, at frygten for fedme og dens indvirkning på samfundet, er endnu en årsag til vægt stigmatisering," siger Barbara Major.

Dr. David Katz, direktør for Yale University Prevention Research Center, siger, at det er nødvendigt, at overvægtige holder op med deres selvbebrejdelser, hvis de vil tabe sig.

"Det er relateret til deres selvværd," siger han.