Hold i hånd og mindsk dine smerter

Lider din partner af smerter, så hjælper det at du rækker ud og holder i hånd fordi jeres vejrtrækning og hjertefrekvens vil synkronisere.

 

 

Også jeres hjernebølger vil synkroniseres, skriver forskere bag en ny undersøgelse, hvor de har testet pars reaktion på berøring samtidig med at de målte deres hjernebølger.

Undersøgelsen fra University of Colorado Boulder og University of Haifa, fandt også, at jo mere empati en partner viser en partner i smerte, des mere bliver deres hjernebølger synkroniseret. Og jo mere disse hjernebølger synkroniseres, des mindre smerte.

"Vi har udviklet mange måder at kommunikere i den moderne verden, men vi har færre fysiske interaktioner", siger Pavel Goldstein, der er smerteforsker ved Cognitive and Affective Neuroscience Lab på CU Boulder samt hovedforfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort denne uge i Proceedings of National Academy of Sciences (PNAS).

Undersøgelsen er bare den seneste, der udforsker et fænomen kendt som "interpersonel synkronisering", hvor folk fysiologisk spejler de personer, de er sammen med. Det er den første, der ser på synkronisering af hjernebølger i forbindelse med smerte, og giver nyt indblik i den rolle, hjerner kan spille i berøringsfremkaldt analgesi eller helbredende berøring.

Goldstein fandt på et eksperimentet, da han i forbindelse med fødslen af hans datter opdagede, at det lettede hendes smerte, da han holdt hans kones hånd.

"Jeg ønskede at teste det i laboratoriet: Kan man virkelig reducere smerte ved berøring, og i så fald hvordan?"

Han og hans kolleger ved University of Haifa rekrutterede 22 heteroseksuelle par i alderen 23 til 32 år. De havde været sammen i mindst et år.

Forskerne bad dem om at gennemføre flere to minutters scenarier, hvor EEG (elektroencephalography) målte deres hjernebølge-aktivitet. Scenarierne inkluderede at sidde sammen uden at røre hinanden; at sidde sammen og holde i hånd og at sidde i hvert sit værelse. Scenarierne blev lavet to gange - i anden omgang blev kvinden udsat for milde varmesmerter på armen.

Bare det at være i samme rum, med eller uden berøring, var forbundet med en vis hjernebølge-synkronitet i alpha mu-båndet, en bølgelængde, der er forbundet med fokuseret opmærksomhed. Men synkroniseringen af hjernebølger var stærkest hvis parrene holdt hån, mens hun var i smerte.

Forskere fandt også, at når hun var i smerte, og han ikke kunne røre ved hende, mindskedes synkroniseringen af ​​deres hjernebølger. Dette matchede resultaterne fra en tidligere uundersøgelse, der viste, at hjertefrekvens og respiratorisk synkronisering forsvandt, da den mandlige studiedeltager ikke kunne holde sin kæreste i hånden for at lette smerten.

"Det ser ud som om smerte helt afbryder synkroniseringen mellem par, men at berøring bringer den tilbage," siger Goldstein.

Efterfølgende test af mandens niveau af empati afslørede, at jo mere empatisk han var, des mere synkron var deres hjerneaktivitet. Jo mere deres hjerner var synkrone, des mindre var hendes smerte.

Hvordan præcis koblingen til en empatisk partners hjerneaktivitet kan reducere smerte vil kræve flere undersøgelser, understreger Goldstein, der dog har nogle bud på en forklaring.

Empati kan få en person til at føle sig forstået, hvilket igen - ifølge tidligere undersøgelser - kan aktivere smertelindrende belønningsmekanismer i hjernen.

"Berøring kan sløre grænserne mellem mig selv og andre," foreslår forskerne også.

Goldstein mener ikke at man kan undervurdere vigtigheden af at holde i hånd.

"Du kan udtrykke empati for en partners smerte, men uden berøring viser du det måske ikke fuldt ud," siger han.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?