Skip to main content

Styrketræning et kvarter ugentligt styrker blodkarrene

Vægttræning bare en gang om ugen kan beskytte dig mod diabetes og hjertekar-sygdomme.

{snippet start}

Det antyder en ny canadisk undersøgelse, hvor forskere lod deltagere med og uden diabetes styrke-træne deres ben i syv gange et minut med et minuts mellemrum - altså et lille kvarter.

"Personer med type 2-diabetes har op til fire gange større sandsynlighed for at udvikle hjertekar-sygdom," siger undersøgelsens seniorforsker, Jonathan Little, der er lektor ved School of Health and Exercise Sciences ved University of British Columbia i Okanagan.

"Efter kun en træning så vi en forbedring i blodkarrenes funktion, hvilket er en indikator for et sundere hjerte og en reduceret risiko for hjerteanfald."

"Hvis det understøttes af yderligere undersøgelse kan resultaterne danne grundlag for en ny sikker og omkostningseffektivt metode til at hjælpe folk med at behandle deres sygdom," siger Little, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Physiology - Heart and Circulatory Physiology.

Diabetes er en kronisk, invaliderende og til tider dødelig sygdom, hvor kroppen ikke kan producere insulin eller ikke rigtigt kan bruge den insulin, den producerer. Insulin er et hormon, der styrer mængden af ​​sukker i blodet.

{module also motion}

I undersøgelsen har Little og hans forskerteam sammenlignet effekten af ​​to typer af interval træning - (hhv. benpres og træning på konditionscykel) - på blodkarrenes funktion. I begge tilfælde trænede deltagerne i et minut med et minuts mellemrum i syv pas. Altså 13 minutter i det hele.

De i alt 35 aldersmatchede deltagere blev opdelt i tre grupper, hvor den ene bestod af personer med diabetes og de to andre var raske, der enten (næsten) aldrig trænede eller trænede jævnligt.

"Alle deltagere havde forbedret deres blodkar funktion efter styrketræningen, men det var mest markant hos diabetes-gruppen," siger Monique Francois, der er medforfatter af undersøgelsen.

{module also hjertekar}

"Denne gruppe blev bedt om at styrketræne, fordi det er relativt nemt for personer, der er uvant med at træne. Denne undersøgelse viser, at intervaltræning med vægt og benpres er en tidsbesparende og effektiv metode med umiddelbare virkninger."