Bækkenbundstræning mest effektiv mod inkontinens

Træningen af bækkenbunden er mest effektivt mod inkontinens.
 

Bækkenbundstræning er mest effektiv mod inkontinens (ufrivillig vandladning), viser en ny rapport, der har sammenlignet træningen med medicinske løsninger.

Rapporten fra US Department of Health and Human Services (HHS) viser at lægemiddel-baserede behandlinger kan være effektive, men fordelene er små og bivirkninger er almindelige.

"Urininkontinens kan påvirke kvinder på en række forskellige måder, herunder fysisk, psykisk og socialt - og nogle af disse påvirkninger kan være alvorlige," siger Dr. Carolyn M. Clancy.

"Denne nye rapport kan hjælpe kvinder og deres klinikere til sammen at finde den bedste behandlingsløsning baseret på den enkelte patients individuelle omstændigheder."

Urininkontinens er meget almindelig hos kvinder, og rammer cirka 25 procent af unge kvinder, op til 57 procent af midaldrende og postmenopausale kvinder, og cirka 75 procent af ældre kvinder på plejehjem.

Gigantiske samfundsomkostninger

Tilstanden kan medføre betydelige og potentielt invaliderende livsstilsbegrænsninger. Omkostningerne ved inkontinenspleje i USA i anslåes til over 16 mia. kr. Seks procent af plejehjem indlæggelser af ældre kvinder i USA kan henføres til urininkontinens.

I Danmark anslåes over 400.000 at lide af inkontinens og allerede i dag anslåes udgifter i forbindelse med inkontinens at stå for ti procent af plejehjemsudgifterne.

Forskerne koncentrerede sig om to typer af inkontinens: stress inkontinens, som er en manglende evne til at holde på urinen ved hoste og nysen, samt tranginkontinens, hvor trangen til at tisse, pludselig opstår. Begge typer forekommer sædvanligvis, når blærekontrollen er svækket som et resultat af svage bækkenbundsmuskler, der er afgørende for livmoderen, blære og andre bækkenorganer.

Medicinske bivirkninger

Øvelser i at styrke bækkenbundsmusklerne, svarende til Kegeløvelser, viste sig at være effektive til at øge kvinders evne til at holde på deres urin. Undervisning i bækkenbundstræning kombineret med undervisning om blæren forbedrede blandet (stress og trang) inkontinens, viser rapporten.

Østrogenbehandling viste sig at være effektiv til behandling af stress-inkontinens, men med nogle bivirkninger. Et andet lægemiddel, det antidepressive duloxetin, blev ikke fundet at være effektiv, samtidig med at det have høj risiko for bivirkninger.

Samlet set konstaterer rapporten, at de gennemgåede lægemidler havde samme effekt. Men med nogle lægemidler, afbrød flere kvinder behandlingen på grund af generende bivirkninger.

Rapporten indeholder omfattende information om bivirkninger ved hvert stof for at hjælpe klinikere og patienter til at vælge behandling med de fleste fordele og færreste ulemper.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?