Sådan aftaler du din diabetes-behandling med lægen

 

Hvis du har type 2-diabetes er dit samarbejde med lægen afgørende for, hvordan din sygdom udvikler sig.

Og for at skabe et godt samarbejde, bør du selv være bevidst om de vigtige symptomer på, om der er kontrol med sygdomsudviklingen og om du risikerer alvorlige senvirkninger.

”Det gælder om at få en åben snak med lægen og om at sætte sig nogle realistiske mål,” siger overlæge ph.d. Anne Pernille Hermann, der er specialeansvarlig ved endokrinologisk afdeling, Odense Universitetshospital.

”Mener du som patient, at det er realistisk at ændre livsstil, skal det selvfølgelig først prøves, men hvis man ved at tale om det, kommer frem til, at det er urealistisk, må man have medicin,” siger hun.

Dette gælder både hvis fokus er, at du har for højt blodsukker og hvis det er vægten, der er skal gøres noget ved.

”Hvis jeg bliver enig med mine patienter om, at vi skal forsøge at få vægten ned, laver vi nogle faste aftaler, ellers risikerer man, at det bliver sådan noget med ’ja, det vil jeg prøve’ og så bliver det ikke rigtig til noget,” siger Anne Pernille Hermann.

Sådan en fast aftale kan f.eks. være at komme til lægen for at blive vejet regelmæssigt. Og så anbefaler Anne Pernille Hermann, at man i fællesskab sætter nogle realistiske tidsrammer for vægttabet eller for at blodsukkeret kommer ned.

”Det er jo såre menneskeligt, at det hjælper at blive holdt lidt oppe på resultaterne. Hvis man kommer ned til lægen og bliver vejet, er det ikke så nemt at sige ’årh, jeg begynder i morgen’.  For nogle kan det være en stor hjælp at blive kontrolvejet, og mange læger tilbyder at gøre det.”

Anne Pernille Hermann lægger vægt på ærlighed mellem patient og læge. Hun understreger, at vægten har stor betydning for sukkerregulationen og at bare få kilo kan gøre en stor forskel for almentilstanden.

”Det er klogt at sige det til lægen, hvis man ikke selv tror på, at man kan ændre livsstil i tilstrækkelig grad til at det hjælper på vægten eller blodsukkeret.

Læg en slagplan og sæt i fællesskab en fast tidsramme for, hvornår målet skal være opfyldt.”

Det gode samarbejde mellem patient og læge bygger også på, at patienten selv tager problemet op, hvis behandlingen ikke er effektiv nok.

”Nogle patienter er bange for at erkende, at de ikke har tilstrækkeligt styr på blodsukkeret. De frygter, hvilken medicin lægen vil anbefale. Men ofte er det sådan, at når først de er kommet sig over angsten og får den rette behandling, vil de opleve at få det meget bedre og f.eks. bedre energi. Man skal tage den åbne snak med lægen om fordele og ulemper,” siger hun.

Tal om slankepiller

For patienter, der har hørt om nye behandlinger – f.eks. om medicin, der giver vægttab – gælder det også om at tale åbent med lægen om mulighederne.

”Det rigtige er at sige det ligeud til lægen. Har man hørt om nogen, der har haft god effekt af et nyt produkt. Eller har man af andre årsager fået mod på at prøve en bestemt medicin, skal man sige det til lægen. Men man skal også lytte til lægen, for der kan være forbehold, man ikke selv kender,” siger Anne Pernille Hermann, der dog også understreger, at lægen kan være tilbageholdende netop på grund af manglende erfaringer med et nyt præparat.

Hun anbefaler, at man spørger lægen om han eller hun kender præparatet og om hvad erfaringerne er. Der findes et utal af præparater, og det er ikke sikkert, lægen har erfaringer med netop det præparat, man som patient gerne vil afprøve.

”Jeg har det selv sådan, at hvis en patient kommer med et forslag, så synes jeg, det i sig selv er en ressource, at patienten har positive forventninger til præparatet. Hvis patienten har mod på at prøve et præparat, samarbejder jeg gerne om det. Og det vejer bestemt tungt i vægtskålen, hvis patienten kan forklare mig, hvorfor han eller hun ønsker at prøve den nye medicin,” siger hun.

”Det er vigtigt for samarbejdet, at patienten bliver hørt og at lægen kan sige ’hvis det betyder meget for dig, så prøver vi’,” mener Anne Pernille Hermann.

Hun mener også, at der skal være mulighed for at prøve medicin, selvom behandlingen ikke lige ligger inden for lægernes officielle guidelines. Hun synes, at patientens ønsker skal have betydning og at behandlingen skal være individuel.

”Jeg synes godt, jeg kan forsvare at prøve en behandling, som er lidt uden for guidelines. Hvis der f.eks. er en mulig gevinst i form af, at patienten kan tabe sig nogle kilo, så mener jeg, at det – også ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel – kan være en god ide at prøve.

Men jeg mener så også, at man skal lave en aftale med patienten om, at hvis målet ikke nås, så skal man holde op igen. Der er ingen grund til at blive ved med at tage medicin, som ikke lever op til det man håbede på,” siger hun.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?