Derfor rammes kvinder oftere af autoimmune sygdomme

Det mandlige kønshormon testosteron er formentlig forklaringen på at mænd har en meget mindre risiko end kvinder for at blive ramt af autoimmune sygdomme som lupus og leddegigt.

Det antyder svenske forsøg fra Sahlgrenska Akademiet i Göteborg, hvor forskere i bl.a. museforsøg har fundet frem til en mulig forklaring på kønsforskellen på autoimmune sygdomme.

"Det er meget vigtigt at forstå, hvad der forårsager, at disse sygdomme bliver så meget mere almindelige blandt kvinder," siger dr. Asa Tivesten, professor i medicin på Sahlgrenska Akademiet og en af ​​forfatterne på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

"På denne måde kan vi i sidste ende give bedre behandling for sygdommene."

Ved autoimmune sygdomme skaber immunsystemet antistoffer, der angriber kroppens eget væv. Næsten alle autoimmune sygdomme rammer kvinder oftere end mænd. Kønsforskellen er særlig stor i tilfælde af lupus, en alvorlig sygdom også kendt som systemisk lupus erythematosus eller SLE. Ni ud af ti af de ramte er kvinder.

Det har været kendt, at der er en forbindelse mellem den mandlige kønshormon testosteron og beskyttelse mod autoimmune sygdomme. Mænd er generelt mere beskyttede end kvinder, der kun har en tiendedel så meget testosteron.

Testosteron reducerer antallet af B-celler, en type lymfocyt, der frigiver skadelige antistoffer. Forskerne bag undersøgelsen forsøgte at forstå, hvordan forbindelsen mellem testosteron og produktionen af ​​B-celler i milten faktisk ser ud - det er mekanismer, der hidtil ikke har været kendt.

Efter mange forsøg på mus og undersøgelser af blodprøver fra 128 mænd kunne forskerne konkludere, at den vigtige forbindelse er proteinet BAFF, der gør B-cellerne mere levedygtige.

"Vi har konkluderet, at testosteron undertrykker BAFF. Hvis du fjerner testosteron, får du mere BAFF og dermed flere B-celler i milten, fordi de overlever i større grad. Opdagelsen af forbindelsen mellem testosteron og BAFF er helt ny. Ingen har rapporteret dette tidligere," siger Asa Tivesten.

Resultaterne korrelerer godt med en tidligere undersøgelse, der viser, at genetiske variationer i BAFF kan være forbundet med risikoen for sygdomme som lupus. Den sygdom behandles med BAFF-hæmmere, en medicin, der dog ikke rigtigt har levet op til forventningerne.

"Derfor er disse oplysninger om hvordan kroppen regulerer niveauerne af BAFF ekstremt vigtig, så vi kan fortsætte med at stykke viden sammen og forsøge at forstå, hvilke patienter der skal have BAFF-hæmmere, og hvilke som ikke bør. Derfor fungerer vores undersøgelse som et grundlag for yderligere forskning af hvordan medicinen kan bruges på en bedre måde."