18 gode råd: Sådan holder du hjernen knivskarp

Lær et andet sprog

Mennesker, som lærer sig et andet sprog end deres modersmål – og som bruger det nye sprog jævnligt – er bedre til at multitaske og skifte fra opgave til opgave. Det viser et nyt studie offentliggjort i The Journal of Neuroscience. Forskerne mener, at fordelene kommer ved at man stimulerer hjernen over en længere periode.

Lev sundere

Et studie foretaget på UCLA, viste, at mennesker, som ikke ryger, har spist fem stykker frugt og grøntsager inden for den seneste uge og spiste sundt dagen før testen samt regelmæssigt motionerede havde en 111 procent lavere risiko for at have hukommelsesproblemer. Og bare en af de sunde vaner gav i sig selv en forbedret hukommelse på 21 procent.

Hold styr på blodsukkeret

Et studie foretaget af Group Health-University of Washington viser, at mennesker med højt sukkerniveau i blodet har en større risiko for demens. Risikoen er 40 procent højere for mennesker med et gennemsnitligt glukoseniveau på 190 mg/dl sammenlignet med dem, der har et glukoseniveau på 160 mg/dl. Derudover har et nyt studie, der er offentliggjort i Neurology, fundet, at forhøjet blodsukker kan ødelægge hukommelsen.

Glem din GPS

Nogle af os kan ikke leve uden en GPS. Eller vi tror, vi ikke kan leve uden den – og vi sætter derved hjernen på standby. Faktisk forhindrer GPS’en os i at bruge de dele af hjernen, der handler om at finde vej – og det er samme dele, der kontrollerer hukommelsen. Prøv at vænne dig fra at bruge GPS’en, når du tror, du måske kan finde vej uden. Og forskerne siger, at det er mest effektivt, hvis du laver dette eksperiment om morgenen, da denne hjernestimulation er på sit højeste kl. 9 om morgenen.

Vågn op og duft kaffen

Kaffe er en af de mest stimulerende dufte for hjernen. Ifølge forskningsresultater fra Kvorin University of Medicine i Japan, gælder det om at pirre hjernen lige fra morgenstunden, og her er kaffeduften rigtig effektiv. Hvis det så får dig til at få lyst til at drikke kaffen, så viser et fransk studie, at kvinder på 65 eller derover, som drak tre kopper kaffe om dagen havde en 33 procent mindre risiko for talebesvær i forhold til dem, der drak mindre kaffe.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?