Skip to main content
Et brækket ben kan betyde flere måneders sygeleje med svækkelse af musklerne til følge, men hjernen kan reducere muskeltabet, viser en ny undersøgelse.

Brug forestillingsevnen og bevar muskelstyrken

{snippet start}

Sindet kan spille en central rolle i at opretholde muskelstyrke i ben og arme, der sidder ubevægelige i en gipsbandage, viser en ny undersøgelse.

Selv om skeletmuskulaturen er en velkendt faktor til at styre ens styrke i muskler og led, så viser en ny undersøgelse fra Ohio University, at hjernen også spiller en vigtig rolle.

I undersøgelsen deltog tre grupper raske voksne, der fik lagt håndleddet i gips. I den ene gruppe, fik deltagerne en gipsbandage, der holdt håndleddet fikseret i et jerngreb i fire uger. Af de 29 deltagere fik 14 at vide, at de rutinemæssigt skulle forestille sig, at de kunne bruge deres håndled.

De skulle bruges deres forestillingsevne i fem sekunder og derefter tage fem sekunders pause. De fik at vide, at de skulle forestille sig, at de pressede så hårdt de kunne. De skulle skubbe og skubbe og derefter holde pause. De fik instruktionerne fire gange efterfulgt af et minuts pause. Deltagerne gennemførte 13 runder per session. Der var fem sessioner hver uge, siger forskerne.

Den anden halvdel, der havde håndleddet i gips, skulle ikke forestille sig noget. Dertil kom 15 deltagere, der ikke havde gips på, men som optrådte som kontrolgruppe.

Efter fire uger havde alle de deltagere, der bar en gipsbandage mistet styrke i deres immobiliserede hånd og håndled, men de, der havde udført mental billeddannelse havde mistet 50 pct. mindre styrke end den gruppe, der ikke havde udført de mentale øvelser.

De, der havde udført mental træning, genvandt også hurtigere evnen til at aktivere musklerne hurtigere end, de der ikke gjorde, viste undersøgelsen.

Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of Neurofysiology.