8 råd til at undgå demens

Hvis midaldrende reducerer problemer som høretab, forhøjet blodtryk, overvægt og depression kan det forhindre en tredjedel af verdens demenstilfælde.

Det viser en en ny rapport fra den første Lancet-kommission om forebyggelse og behandling af demens, der forleden blev præsenteret på Alzheimers Association International Conference (AAIC) 2017 og offentliggjort i The Lancet.

Rapporten fremhæer også de gavnlige virkninger af social kontakt og motion mod demens.

"Der har været stor fokus på at udvikle lægemidler til forebyggelse af demens, herunder Alzheimers sygdom," siger medlem af kommisionen Lon Schneider, der er professor i psykiatri og adfærdsvidenskab ved University of Southern California.

"Men vi bør ikke se bort fra de reelle store fremskridt, vi allerede har gjort i behandlingen af ​​demens, herunder forebyggelse."

Kommissionen bestod af 24 internationale eksperter, der systematisk har gennemgået eksisterende forskning. Omkring 47 millioner mennesker har demens over hele verden, og dette tal forventes at stige til op mod 66 millioner i 2030 og 115 millioner inden 2050.

Kommissionen har identificerer ni risikofaktorer, der øger sandsynligheden for at udvikle demens. Ca. 35 procent af demenstilfælde skyldes disse risikofaktorer, siger rapporten.

Ved at styrke uddannelsen i det tidlige liv og gøre noget ved høretab, forhøjet blodtryk og fedme i midalderen, kan forekomsten af ​​demens reduceres med tilsammen op mod 20 procent.

Senere i livet kan rygestop, behandling af depression, øget fysisk aktivitet, øget social kontakt og behandling af diabetes reducere forekomsten af ​​demens med yderligere 15 procent.

"Reduktionen af demens ved at reducere disse risikofaktorer er større, end vi nogensinde kunne forestille os, at de nuværende eksperimentelle lægemidler kunne have," siger Schneider.

Kommissionen undersøgte også effekten af ​​ikke-farmakologiske behandlinger for demensramte og konkluderede, at de havde en vigtig rolle i behandlingen, især når man forsøgte at tackle ophidsethed og aggression.

"Antipsykotiske lægemidler bruges almindeligvis til at behandle ophidselse og aggression, men der er stor bekymring for disse stoffer på grund af øget risiko for død, hjertekar bivirkninger og infektioner, for ikke at nævne at de kan være overdrevent sløvende," siger Schneider.

Beviserne viste, at psykologiske, sociale og miljøindgreb som social kontakt og aktiviteter var bedre end antipsykotiske lægemidler til behandling af demensrelateret ophidselse og aggression.

Kommissionen fandt også, at ikke-farmakologiske behandlinger som gruppe kognitiv stimuleringsterapi og motion også forbedrede de kognitive evner.