Skip to main content

Fremmedsprog holder din hjerne ung

{snippet modul199}
 
{module 187}

Frygter du at blive ramt af demens skal du overveje at lære et nyt sprog. Det forsinker alderens negative effekter på hjernen.

Det viser ny forskning offentliggjort i Annals of Neurology, hvor forskere fra University of Edinburgh, påviser hvordan tosprogethed har en positiv effekt på kognition senere i livet. Resultaterne viser, at personer, der taler to eller flere sprog, selv hvis et nyt sprog er tillært i voksenalderen, sinker hjernens alderssymptomer.

Selv om tidligere forskning har undersøgt effekten af at lære mere end ét sprog, har det været vanskeligt at afgøre om tosprogethed er årsagen til en klarere hjerne i alderdommen eller om ens kognitive evner gør det lettere at lære et eller flere fremmedsprog.

"Vores undersøgelse er den første til at undersøge, om et andet sprog påvirker kognitive præstationer senere i livet samtidig med at den undersøger intelligensniveauet i barndommen," siger hovedforfatter Dr. Thomas Bak fra Center for Cognitive Aging and Epidemiologi ved University of Edinburgh.

Undersøgelsen er baseret på en et studie af 835 skotter fra 1936, der er født og bor i området onkring Edinburgh, Skotland, og har engelsk som modersmål. Deltagerne fik lavet en intelligenstest i 1947 i en alder af 11 år og blev testet igen i deres tidlige 70'ere mellem 2008 og 2010.

Mens de fleste danskere også kan tale engelsk og måske tysk, så er det meget færre englændere og amerikanere, der mestrer et fremmedsprog. Af de 835 skotter kunne kun 262 kommunikere på mindst ét andet sprog end engelsk. Af dem havde 195 lært det andet sprog før de var 18 år, mens 65 havde lært det senere.

Bedre generel intelligens

Resultaterne viser, at de, der talte to eller flere sprog havde markant bedre kognitive evner i forhold til hvad man kunne forvente. De stærkeste effekter blev set i forhold til generel intelligens og læsning. Effekterne var både til stede hos dem, der erhvervede deres andet sprog tidligt og sent.

"Disse resultater er af betydelig praktisk relevans. Millioner af mennesker over hele verden lærer deres andet sprog senere i livet. Vores undersøgelse viser, at tosprogethed, selv når det erhverves i voksenalderen, kan gavne den aldrende hjerne," siger Thomas Bak.

"Dr. Bak og hans kollegers epidemiologiske undersøgelse er et vigtigt første skridt i forståelsen af konsekvenserne af at lære et andet sprog og hvordan det påvirker den aldrende hjerne. Denne forskning baner vejen for fremtidige kausale studier af tosprogethed og kognitiv forebyggelse," siger Dr. Alvaro Pascual-Leone, der er medredaktør på Annals of Neurology og professor i medicin ved Harvard Medical School i Boston, Massachusetts.