5 råd til at halvere risikoen for slagtilfælde

 

Et nyt studie giver for alvor kvinder god motivation til at ændre livsstil og leve bare lidt sundere. Forskerne nævner fem faktorer, der halverer risikoen for at få et slagtilfælde.

Og det handler om livsstilsændringer, vi alle sammen har hørt om før i andre sammenhænge.

Det er vigtigt at spise sundt, træne jævnligt, ikke at ryge og at holde vægten nede på det sunde niveau.

Derudover har senere forskning tilføjet et moderat alkoholindtag på listen. Drikker man ikke mere end den anbefalede mængde, mindsker man risikoen for hjertekar problemer som f.eks. hjerteanfald og slagtilfælde.

Men at risikoen ligefrem halveres, hvis man efterlever de fem gode livsstilsregler, er nyt.

Forskerne så på data fra flere end 31.000 kvinder i alderen fra 49 til 83, som har taget del i et stort svensk sundhedsstudie. Ingen af kvinderne havde haft et slagtilfælde eller anden hjertesygdom.

Kvinderne udfyldte spørgeskemaer om deres helbred og livsstil. Og forskerne så på, om de levede op til et eller flere af de følgende fem kriterier for en sund livsstil:

  1. De spiste en varieret kost bestående af sunde madvarer som f.eks. frugt, grønsager, bælgfrugter, nødder, fisk, fedtfattige mælkevarer og fuldkorn.
  2. De kun drikker moderate mængder af alkohol, defineret af de svenske forskere som ni drinks om ugen.
  3. De aldrig har røget.
  4. De går eller cykler mindst 40 minutter om dagen og at de træner hårdere mindst en time om ugen.
  5. De har en sund vægt.

Derefter så forskerne på, om de kvinder, der levede efter et eller flere af de kendte sundhedsråd, havde mindre risiko for at få et slagtilfælde efter 10 år, end dem, der ikke havde de gode vaner.

Hver vane tæller

Og det viste sig, at jo flere af de gode vaner kvinderne havde, desto lavere var deres risiko for at få et slagtilfælde. De, der levede efter alle fem råd, havde mindre end halv så stor risiko for at få et slagtilfælde i forhold til dem, der ikke havde en eneste af de gode vaner.

Men selv bare at efterleve en enkelt god livsstilregel var også forbundet med en lavere risiko for slagtilfælde.

Dette studie, der i oktober 2014 er offentliggjort i Neurology, har ifølge forskerne flere styrker, bl.a. fordi det er så omfangsrigt og fordi forskerne har indsamlet detaljerede informationer om kvinders helbred og livsstil. Desuden brugte forskerne troværdige statslige tal for at finde ud af, om kvinderne havde haft et slagtilfælde.

Forskerne tog også højde for mange andre faktorer, der kunne have betydning for kvindernes risiko for at få et slagtilfælde som f.eks. deres alder, om de tog aspiriner (der bruges til at forebygge slagtilfælde) om de spiste meget usundt mad og om de f.eks. led af diabetes eller havde hjerteflimmer. Dette understreger sammenhængen mellem livsstilvanerne og risikoen for slagtilfælde.

Det er dog værd at tage med, at studiet ikke kan dokumentere, hvad der er årsag og hvad der er effekt. Så forskerne vil kun sige, at det er helt sikkert at risikoen for at få et slagtilfælde er stærkt begrænset, hvis man efterlever de fem leveregler.

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?