Her får du hjælp til din AK-behandling
Hvis du ønsker selv at styre din AK-behandling, er det din ret at komme til et AK-center. Her vil det blive vurderet om du hører til en af de mange blodprop og AK-patienter, der egner sig til selv at have snor i målingerne.
Du skal henvende dig til din praktiserende læge og bede om at blive henvist til det nærmeste AK-center. Er der lang ventetid, betyder det frie sygehusvalg, at du kan vælge at henvende dig til et andet af landets AK-centre.
Behandlingen er organiseret med udgangspunkt i specialiserede antikoagulationskliniker:
I Region Syddanmark er en særlig form for selvtestning meget udbredt. Her får patienterne oplæring i måling af INR (med samme apparatur som de øvrige AK-centre) i et seks ugers undervisningsforløb. Men herefter måler patienten INR en til to gange ugentligt og indsender INR-værdien via internettet til AK-centret, som fastlægger dosering af medicinen og melder tilbage til patienten ligeledes via internettet.
Fordelene ved selvmonitorering er bl.a.:
- Du har selv viden om din sygdom og dine udsving i INR og kan selv tage ansvar.
- Du bliver tjekket oftere end hvis det er lægen, der kontrollerer. Derved er risikoen for blodpropper stærkt begrænset.
- Du er fri til at kunne rejse, og du behøver ikke bruge transport- eller venteværelsetid.
Tags: AK-behandling