Få målt dit blodtryk og tal med din læge om det er så højt at det er medicinkrævende.

Pas på, dit blodtryk stiger med alderen

 

Kvinder har oftest meget mindre tendens til forhøjet blodtryk end mænd, men mange kvinder er ikke klar over, at den forskel hurtigt udlignes efter overgangsalderen.

Tusindvis af kvinder går derfor rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. Tilstanden kan ødelægge blodkarrene og få hjertet på overarbejde, så man i værste fald bliver ramt af et slagtilfælde og ofte alt for tidlig død. Derfor er det vigtigt, at du kender dit blodtryk.

”Kvinders risiko for at få forhøjet blodtryk er ekstrem høj, hvis de lever længe nok,” siger professor Deepak Bhatt, der er leder af  hjerteafdelingen på Brigham Woman´s Hospital. Han skønner, at 70 pct. af kvinderne  i 60´erne og 70´erne har forhøjet blodtryk, mens tallet stiger til næsten 80 pct. efter de 80 år.

Kontroller dit blodtryk

Kontrol med dit blodtryk er op til dig - sammen med din læge. Få dit blodtryk kontrolleret, tag din medicin som foreskrevet, og følg disse blodtrykssænkende livsstils-anbefalinger:

  • Tag en 30 minutters gåtur (eller tre 10-minutters gåture) mindst fem dage om ugen.
  • Begræns salt, fedt og kolesterol i din kost. Tilføj et par ekstra frugter og grøntsager hver dag.
  • Hvis du er overvægtig, sæt dig det mål at tabe mindst 3-5 kilo.
  • Hvis du ryger, så spørg din læge om hjælp til at holde op.

Hvis man går for længe rundt med forhøjet blodtryk, belastes blodkarrene og hjertet. Den øgede strøm af blod gennem arterierne ødelægger aterievæggene og danner kolesterol-fyldt forkalkning. Den kan både føre til brystsmerter kendt som angina, hjerteslag og slagtilfælde.

Moderne behandling

Engang anbefalede lægerne at forsøge at reducere blodtrykket med kostændringer og motion i seks måneder, før de startede på medicinering.

"Når alt det var gjort, ville der være gået et år før blodtrykket var kommet under kontrol. Det var absolut den forkerte tilgang," siger Dr. Bhatt.

Man bør straks have medicin, der kan få blodtrykket ned. Der findes i dag et hav af muligheder eksempelvis ACE-hæmmere, angiotensin-blokkere og beta-blokkere.

Ifølge Dr. Bhatt kommer det an på den enkelte kvindes helbredstilstand, hvilken medicin hun skal have.

”Der er ingen one-size-fits-all behandling. Kvinderne må prøve sig frem og se, hvad der virker bedst,” siger han.

Han understreger, at der både er stor viden og mange produkter på markedet, så ældre kvinder i samarbejde med deres læge hurtigt kan finde frem til den rette behandling.

Spis mindre salt

Med alderen svækkes smagsløgene og salt kan derfor give maden et pift, men salt er en af de alvorligste årsager til forhøjet blodtryk.

Her er seks råd til hvordan du kan reducere mængden af salt i din kost.

  1. Spis så lidt forarbejdet mad som muligt. Dåsemad og færdigretter er fyldt med salt.
  2. Læs varedeklarationen og vælg produkter med et lavt saltindhold.
  3. Vær opmærksom på de skjulte saltkilder. Det kan f.eks. være pepperoni pizzaer, brød, ost, hotdogs, spagetti med sauce, skinke, ketchup, tortillas m.m.
  4. Når du spiser ude, så vær opmærksom på saltet. Nogle fastfood kæder pøser salt i maden – i nogle tilfælde helt op til fire til fem gange mere end tilrådeligt. Så del familiepizzaen med nogle andre! Og bed personalet om at salte maden lidt mindre.
  5. Brug dit salt budget med klogskab. I stedet for at brænde dit saltbudget af på saltede snacks og forarbejdet mad, så brug mindre salt i din madlavning og giv maden smag ved hjælp af grøntsager, kerner, nødder og andre sunde ingredienser.
  6. Træn dine smagsløg. Et studie har vist, at folk sagtens kan vænne smagsløgene til mindre salt. Gør det over nogen tid, så finder du ud af, at du faktisk ikke behøver salt – eller kun meget lidt af det.

Kilde: Harvard School of Medicine

 

 

Del denne artikel med dine venner
Hvad synes du?